Spørg Bolius
Kan blyindfattet rude påvirke vores sundhed?
Kære Bolius,
Har i soveværelset en flot blyindfattet rude med forsatsrude foran. Er bekymret for det sundhedsskadelige?
Venlig hilsen Sonja W
Hej Sonja W
Blyindfattede ruder burde ikke give anledning til bekymring. Blyet er fast, og det laver ikke farlige dampe, men det kan evt. udskilles lidt ved afvaskninger. Så hvis du undlader at røre ved blyet, mener jeg ikke, der er noget at være urolig for.
Det kan være lidt anderledes udenfor, hvor regnvand måske kan vaske lidt af materialet med sig, når regnvandet løber ned af ruden. Derfor bør du ikke dyrke spiselige afgrøder umiddelbart under vinduet.
Med venlig hilsen