Spørg Bolius

Jeg har købt en nyopført lejlighed, men den er mindre end forventet - har de talt arealet af altanen med?

Kære Bolius

Jeg har købte en ny opført lejlighed i januar 2018 med overtagelse november 2019.

Da jeg købte lejligheden var den endnu ingen prøvelejlighed klar, så jeg har købt den ubeset. Nu har jeg været inde og se min lejlighed, og jeg må indrømme, at den er noget mindre end forventet.

Fordelingen af M2 er således.

  • Tinglyst areal = 65m2
  • Heraf boligareal = 65m2
  • Heraf andet areal = 0 m2
  • BBR-boligareal = 76m2

Når jeg så kigger på plantegningen, hvor de har skrevet rum str. på i m2, kan jeg se følgende:

  • Altan = 10m2
  • Bad, køkken, stue, soveværelse og gang har et samlet areal på = 51m2
  • Endvidere får jeg brugsret til depotrum på nuværende ukendt m2 (så her ejer jeg ikke rummet, men har brugsret til det) samlet: 61m2 (så der mangler 4m2 før end vi når de 65 tinglyste m2)

Så to spørgsmål:

1. Må en altan ligeledes indgå i det tinglyste Boligareal, når den ikke er overdækket og hænger frit på væggen?

2. De 4 m2 jeg ikke kan se, hvor er brugt, hvad gør jeg med dem?

Jeg håber I kan hjælpe mig med at besvare dette spørgsmål

På forhånd tak

Emma

Hej Emma

Når du sammenligner arealerne skal være opmærksom på at der er forskel på hvad der indgår i beregningerne af "Det tinglyste areal", "BBR-arealet" og så "Nettoareal" af de enkelte rum.

Det tinglyste areal opgøres på yderside af ydervægge og til midten af skillevægge mod nabolejligheder. mens BBR arealet også har medregnet andele af eventuelle adgangsarealer, andel af trappeopgang m.v.

Så det forklarer forskellen på de 11 m2 mellem BBR-arealet på 76 m2 og boligarealet/det tinglyste areal på 65 m2.

Det tinglyste areal fremgår af tingbogsattesten og ejerlejlighedskortet, mens BBR-arealet findes i BBR-registret.

Derudover ser det ud til, at der er oplyst nettoarealet af de enkelte rum, altså rummets størrelse målt mellem væggene. Det får du sammenlagt til 51 m2, altså 14 m2 mindre end BBR/boligarealet - det er så arealet af ydervægge og skillevægge.

Altanen indgår ikke i beregning af arealet.

Men ydervægge og vægge mod trappeopgang, der måske er mere end 40 cm tykke, og skillevægge på 10-15 cm  bliver i samlet til en del m2

Det kunne være forklaringen - men hvis du er usikker på, om det, du reelt får, svarer til det, du har købt arealmæssigt, kan du bede byggeselskabet om at forklare dig arealerne lidt nærmere.

Læs også mere om, hvad du skal være opmærksom på, når du køber ejerlejlighed: Værd at vide når du overvejer at købe en ejerlejlighed  og om: Arealer i BBR-registret

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden