Spørg Bolius

Indkørsel med græs - hvordan sikres den?

Vi har en tilkørsel med græs ind til vores sommerhus og regnen denne vinter har gjort det til et ælte. Vi overvejer, at etablere et hjulspor med stabilgrus elign. Vil det kunne afhjælpe fremtidige problemer i forhold til dræning?

På forhånd tak. Mvh Annette

Hej Annette

Et spor af stabilgrus kan afhjælpe problemet en smugle ved at gruset ikke bliver kørt lige så meget op som græsset, når det er meget vådt. Selve dræningen bliver nok ikke bedre, da stabilgruset bør stampes godt for at kunne bære kørsel med bil. Og ved at stampe gruset, gør man også permeabiliteten mindre. Dvs. vandet løber ikke nødvendigvis hurtigere væk, men underlaget bliver mere stabilt. 

Et alternativ til at spor af grus, kan være at lægge græsarmering eller en anden permeabel belægning. Dette findes i mange forskellige typer og udgaver, hvor nogle af dem har en minimal overflade, hvor græsset kan gro imellem. På den måde vil sporerne fortsat fremstå grønne med græs, men have en bedre bæreevne og jorden vil ikke på samme måde blive kørt op. 

I kan læse mere om permeable belægninger i denne artikel, hvor der også er et eksempel på hvordan en græsbelagt indkørsel kan se ud, med græsarmering. Fliser og belægninger som nedsætter risikoen for oversvømmelse

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Berit Rørbøl, haveekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden