Spørg Bolius

Hvorfor lugter tøjet af sommerhus, selvom sommerhuset er tørt og uden skimmelsvamp?

Til rette vedkommende.

 

Sommerhuset er opført i 1959 og udviddet i 1954, opført i betonelementer med celotex plader - jeg er bekendt med at disse har været forbudt siden 1972 og årsagen dertil, så den del må I godt springe over.

I forbindelse med ejerskifte/tilstandsrapport forrige år, blev et par indvendige vægge skiftet ud, da lettere angrebet af fugt nederst. Derudover ingen fugt i huset jævnfør ham der lavede tilstandsrapporten, som blandt andet tjekkede dette via fugtmåler. Efter væggene var skiftet kom han retur, tjekkede med fugtmåler og bekræftede, at fugt var væk.

Det glædelige er, at sommerhuset ikke lugter, som gamle sommerhuse ellers kan gøre. Ikke tilfældet her.

Huset lukkes ned for vinteren, og når det åbnes i foråret/sommeren, er der frisk luft i det og ingen dårlig lugt.

 

Varmekilder er brændeovn og el-radiatorer. Lufter flittigt ud i sæson; 2 x 10 min. dagligt.

Huset er sparsomt isoleret, som man gjorde i 1950/1954 - det er et såkaldt rigtigt sommerhus, man er i om sommeren, og som primært varmes op af solen og køles ned af natten. Alene ved dårligt vejr og sjældent, er ovennævnte varmekilder i brug.

 

Nu til mit spørgsmål: Ens tøj kommer derimod til at lugte, hvad enten det er jakker/overtøj, som hænger frit i gangen på dertil indrettede knagerækker, eller det er tøj som hænger til opbevaring i indbyggede skabe.

Er man eksempelvis i supermarked, så kan man faktisk lugte sig selv.

 

Hvad tror I dette skyldes, og kan I give råd om hvorledes det behandles/udryddes, så tøjet hele tiden lugter friskt?

 

Tak på forhånd for svar..

 

Venlig hilsen

Helle

Hej Helle

Når i synes jeres tøj lugter er det sandsynligvis skimmelsvamp/jordslåethed der giver lugten.

I et sommerhus, der ikke er opvarmet om vinteren er der meget stor risiko for skimmelvækst.

Du nævner at der ved måling ikke var fugt. Men der blev sikkert ikke målt alle steder i boligen. Og selv om der ikke ved måling enkelte gange måles fugt, kan der sagtens være fugt i sommerhuset i løbet af året.

Det er helt almindeligt at der kommer en lugt på tøj som opholder sig i et sommerhus. Også selv om sommerhuset ikke umiddelbart har lugten.

Og opbevare man tøj i skabe er sandsynligheden for lugtgener endnu større. Skabe bør stå åbne når man ikke opholder sig i sommerhuset, for at der kan ventileres.

Det kan være meget svært at undgå lugten i sommerhuset. Eller at ens tøj lugter når det har opholdt sig i sommerhuset-.

For at undgå skimmelsvamp kræves der opvarmning og ventilation. Og er man ikke parat til at have sommerhuset opvarmet hele året, vil der nok altid være en stor risiko for lugt.

Det, som i kan gøre er, når i åbner op i sommerhuset vaskes der ned på hylder og låger i skabe. I sikrere der er varme på, mindst 20 grader de første par dage. Sørg for hyppig udluftning 3-4 gange dagligt med gennemtræk. Hold alle døre og skabslåger åbne når i ikke anvender sommerhuset.

I kan evt. anskaffe en luftsolfanger. Den fungerer ved solenergi og sørger for der er god ventilation i boligen, også om vinteren.

Du kan evt læse mere her: Luftsolfangere

Eller om skimmel i denne artikel: Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden