Spørg Bolius
Hvordan fjerner vi maling pletter fra mursten?
Hej Bolius
Vi har rigtig mange gamle plastik-malings-pletter på vores røde mursten. Hvordan kan vi fjerne dem???
På forhånd tusind TAK for hjælpen. Også TAK for mange af de råd, jeg kan læse forskellige steder.
Mange hilsner fra Kirsten
Kære Kirsten
Tak for dit spørgsmål. Dejligt, du er glad for vores gode råd.
Man kan fjerne maling professionelt med laserbehandling, hvor en maskine, som er tilsluttet strøm, benytter høj varme til at fjerne overfladebehandling, snavs mm. Det er ikke noget, man selv gør som privatperson.
Måske det også er muligt at kradse/skære det af med en malingskraber og så fjerne de sidste rester med en varmepistol.
Flere steder ses også anbefaling med brun sæbe, som sikres mod indtørring med eksempelvis plastfilm og sidder på i et døgn. Herefter vaskes væk med et syreholdigt produkt (som eddikesyre), som neutraliserer det basiske fra den brune sæbe.
Dog kan man risikere misfarvning af stenene grundet syreskade, så det ville jeg være lidt påpasselig med.
Se også:
- Facaderne sminket med plastikmaling - kan vi fjerne det og få det oprindelige murværk tilbage?
- Plastmaling (akrylmaling)
- Olieemulsionsmaling og plastalkydmaling
Held og lykke med projektet.
Med venlig hilsen