Selvom tanken om at sove alene i eget værelse eller have adskilte forældre- og børnesektioner på forskellige etager i huset kan være tillokkende for mange forældre, er det ikke altid en løsning, der giver rolige nætter.
At kunne overgive sig til en god nats søvn kræver nemlig tryghed, og børn føler sig mest trygge, når de er i nærheden af deres forældre. De vil gerne kunne fornemme og høre forældrene, så de ikke føler sig alene.
Hvad med de store børn?
Det er ikke kun i den første tid i livet, at det er beroligende og rart at sove i nærheden af sine forældre.
Børn helt op til teenagealderen kan have brug for at have forældrene lige i nærheden for at kunne sove trygt om natten.
Hvornår er børn klar til at sove alene?
Men der er forskel på børn. Der er mindre børn, som sover bedst, hvor der er helt stille og mørkt, ligesom der findes teenagere, der stadig har brug for at kunne høre deres forældre for at kunne sove. Derfor kan der også være forskel på, hvornår et barn er parat til at sove i en særskilt børnesektion eller på et værelse i den anden ende af huset.
Et godt råd er at vente med at indrette et børneværelse langt fra forældrene, indtil barnet selv giver udtryk for at ville være i fred og selv søger en adskillelse fra forældrene.
Du kan i hvert fald ikke forvente, at barnet kan sove trygt alene på en 1. sal eller i kælderen, før det har nået puberteten og selv giver udtryk for at ville være i fred. Det kan f.eks. være, når de begynder at sætte sedler på døren, hvor der står 'Ingen adgang'.
Om små børn og babyer skal sove på samme værelse som forældrene eller sove i eget værelse afhænger igen af barnets behov. Har barnet brug for tryghed for at sove godt, kan det være en fordel at sove i samme rum - eller med åbne døre imellem rummene.
Hvad er konsekvensen hvis barnet er utrygt?
Konsekvensen ved at indrette en særskilt børneafdeling for tidligt kan være dårligere søvn for både børn og forældre.
Barnet vil sove dårligere og komme rendende hele tiden, fordi det er utrygt. Det giver urolige nætter og dårlig søvn for både børn og voksne.
Det kan i længden betyde, at du ender med at få mindre privatliv, end hvis du lader barnet sove i nærheden af dig selv.
Hvad er børn bange for?
Børn gennemgår forskellige faser, hvor de, som en narturlig del af deres udvikling, er bange for forskellige ting, hvilket især kommer til udtryk i sovesituationer.
- 2-3 års-alderen: Barnet vil ofte være bange for mørke og små dyr. Frygt for mørke kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen.
- 4-5 års-alderen: Barnet er bange for 'onde' mennesker. Det kan f.eks. være bange for indbrudstyve og for at blive kidnappet. Denne frygt kan vare op til 7 års alderen.
- 6 års-alderen: Barnet bliver bange for overnaturlige ting. I den alder er det vigtigt for barnet, at værelset bliver tjekket for uhyrer, spøgelser og hekse, inden barnet skal sove. Barnet kan blive bange for at sove og kan i det hele taget være bange for at være alene, hvis forældrene ikke er inden for synsvidde. Frygten for at være og sove alene kan fortsætte op til 8 års alderen.
- 7-8 års-alderen: Barnet kan blive bange for ting, som de kan se i medierne. Det kan f.eks. være naturkatastrofer, flystyrt, krig og terror.
- 9-10 års alderen: Barnet kan blive bange for, at det selv eller forældrene skal dø.
De forskellige former for frygt kan nogle gange fortsætte helt op i 11-12 års alderen.
Hvordan kan børnene nemmere sove trygt?
Er der flere børn i familien, vil børnene tidligere kunne få glæde af en separat børnesektion i hjemmet. Her vil de få en tryghed fra deres søskende, der vil gøre dem i stand til at sove længere væk fra forældrene.
Det gør en stor forskel, om barnet skal sove alene eller sammen med søskende. Det giver en tryghed at være sammen med andre.
Hvad med når barnet er blevet teenager?
Når barnet bliver teenager, kan en adskilt forældre- og børnesektion være en rigtig god idé. De fleste teenagere har brug for afstand til forældrene og vil nyde, at forældrene ikke kan høre alt, hvad de laver.
