Spørg Bolius
Hvor længe gælder entreprenørens ansvar?
Til Bolius
I vores ejendom med ejerlejligheder er der rustskader på undersiden af de trapezplader, der udgør undersiden. Ejendommen er ca. 14 år gammel nu. Rustskaderne er efterhånden ret omfattende og vi frygter, at det efterhånden kan gå ud over bæreevnen.
Jeg er kommet i bestyrelsen og kan se i de gamle papirer, at der allerede ved 5-års-gennemgangen er angivet rustskader på altanpladerne. Men entreprenøren, der så vidt jeg kan spore også er bygherren, har i referatet fra gennemgangen skrevet, at punktet ikke hører hjemme under 5-års-gennemgangen. Kan det være rigtigt, at den type skader ikke hører hjemme under 5-års-gennemgangen?
Hvis skaderne hører hjemme under 5-års-gennemgangen, kan vi så efterfølgende gå til entreprenøren, der stadig findes, med henvisning til, at skaderne allerede for 9 år siden skulle have været udbedret?
Med venlig hilsen
Torben V
Hej Torben
Det lyder som en entreprenør, (og bygherre) som forsøger at undslippe sig sit ansvar.
Et ansvar han umiddelbart “blot” skulle sende videre til den rette underentreprenør og/eller underleverandør af altanerne.
Det er dog meget svært nu at skulle komme efter en af parterne, her på det 14. år. Det skulle I nok have jagtet for lang tid siden, og allersenest inden udgangen af det 10. år som er den almindelige forældelsesfrist.
Mit bedste råd er, at I får undersøgt disse altaner grundigt nu, så I kan blive klogere på hvad der er galt og hvad udbedringen er. I kan forsøge at føre sag mod entreprenøren, men hertil bør I rådføre nærmere hos en advokat.
Læs også: Sådan er reglerne for eftersyn: 1-års og 5-årsgennemgang
Med venlig hilsen