Spørg Bolius
Hvis vi købere hus hvor overetagen er bindingsværk - hvor bekymrede skal vi så være?
Hej Bolius
Vi har været til fremvisning på en patriciervilla opført i 1928, der er udbudt til salg, og som vi gerne vil købe. Villaen er generelt i god stand. Vi er dog bekymrede over, at ydervæggene på 1. sal er konstrueret som bindingsværk. Murene i stueetagen er opført med hulmure, og pudset facade, men vi kan se, at der ligger en trækonstruktion inden under, da der er trukket lidt farve ud i pudset, der ligner bindingsværk. Huset er lige kommet til salg, og den kommer i budrunde. Der er derfor ikke tid til at gennemgå den med egen byggesagkyndig. Vi er bange for, hvad trækonstruktionen kan indebære af risiko fim. råd og svamp. Hvad vil du råde os til at gøre?
mvh
Helle
Hej Helle
Køber man et hus med bindingsværk køber man en bygning med en indbygget risiko for råd og svamp.
Men hvis man er bekendt med risikoen er det måske ikke så slemt. Man ved at der kan ska skader og derfor skal man være ekstra påpasselig med vedligehold og med at årligt undersøge om der er tegn på råd og svamp.
Det kan være svært at få en husforsikring til råd og svamp, når der er bindingsværk.
Men som nævnt, det er en kalkuleret risiko, og er man klar over hvad man går ind til er det måske ikke så slemt.
Jeg vil nu altid anbefale at man får en rådgiver til at gennemgå huset. Også selv om der ikke er tid.
Jeg antager der er en tilstandsrapport på huset og et tilbud om ejerskifteforsikring. Som i bør tegne, vis muligt.
Med venlig hilsen