Spørg Bolius

Hvis vi bygger huset selv, hvordan så med forsikring fremover?

Hej Bolius

Da det efterhånden er umuligt at få håndværkere til at bistå arbejdet med tilbygning overvejer jeg selvbyg/medbyg på min tilbygning til mit lille træhus.
Men jeg er i tvivl om, hvordan jeg er dækket, hvis der om f.eks. 10 år opstår skader/problemer på bygningen. Både i det tilfælde at jeg selv stadig bor i huset eller i det tilfælde, at jeg i mellemtiden har solgt. 
Jeg vil selvfølgelig har en byggesagkyndig til at følge projektet og godkende de forskellige faser, men er det nok til at sikre mig senere i husets levetid eller hvordan minimerer jeg risikoen i forbindelse med
slev/medbyg?

Håber I kan hjælpe Mvh Jakob

Hej Jakob

Godt spørgsmål. 
Først og fremmest skal du “blot” bygge korrekt, kan man sige, og følge både producenternes anvisninger og montagevejledninger (til punkt og prikke).
Dertil skal du sætte dig ind i love og reglerne, og/eller få din byggesagkyndige rådgiver til at vejlede dig.

Men når det er dig der bygger, så vil det jo reelt være dig der står med ansvaret for byggeriet.
Når og hvis du sælger huset, så tegner du en ejerskifteforsikring, og evt. skader pga. byggefejl vil da være dækket af denne ejerskifteforsikring. 
Får du lavet noget rigtig møg, kan du dog risikere at ejerskifteforsikringen går efter dig, og føre et regreskrav. Så her er det en rigtig god idé at tegne en sælgeransvarsforsikring - som er en forsikring som du tegner udover at betale halvdele til købers ejerskifteforsikring.

Jeg håber du kan bruge svaret.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden