Spørg Bolius

Hvilken træsort til sandkasse?

Jeg ønsker at bygge en sandkasse og legehus til min 2 årige søn. Jeg har fundet frem til at lærk nok er det bedste valg. Min tanke var at lade træet være ubehandlet, men er kommet i tvivl, om jeg bør behandle det for at undgå f.eks. revner og svamp? - Og hvis jeg bør behandle det, så er jeg i tvivl om, hvad jeg skal bruge, da jeg ikke vil bruge noget, der potentielt er sundhedsskadeligt for min søn.

Mvh Miki

Hej Miki,

Det er muligt at anvende ubehandlet træ udendørs, men for at sikre træets holdbarhed og undgå angreb af råd og svamp, skal træets naturlige egenskaber udnyttes bedst muligt. 

Lærketræ og thuja/cedertræ indeholder svampehæmmende stoffer i træets kerne. Hvis du vil undgå kemi, skal du blot indstille dig på en kortere levetid for træet - medmindre du sikrer en god konstruktiv beskyttelse, som eksempelvis en overdækning.

Du kan også anvende tykkere dimensioner af træ, som selvsagt holder længere.

Hvis ikke du vælger de helt billige og tynde materialer, plejer en sandkasse at holde den tid barnet synes det er sjovt. Når sandkassen er nedbrudt, vil barnet ofte have fundet andre interesser alligevel. Hvis sandkassen fortsat er i fin stand når I er færdige med den, kan den jo genbruges til andre formål.

Der findes mange typer af træbeskyttelse - også vandbaserede løsninger med mindst mulig kemi. Spørg din farvehandler til råds. 

God fornøjelse

Relaterede artikler:

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden