Spørg Bolius

Hvilken bunddækkeplante vælges?

Vi har en jordskrænt ca 1 meter høj som ligger i den sydlige del af haven og skråner ned i haven. Den er ca 30 meter lang. Endnu en jordskråning ligger på vest siden af huset og skråner ned i haven. Den er ca 70 cm høj og 45 meter lang. Vi har nybygget hus og skal lægge haven an. Jorden er vist alm, altså ikke meget sandet. Der skal også plantes en bøgehæk hele vejen rundt på toppen af skrænten. Hvilken type bunddække vil være det bedste valg, da der er fuld sol hele tiden? Og vil det give lidt liv at plante lidt andre planter i grupper imellem den plante som der skal være mest af? (Vi vil have bunddække da det er kedeligt med græsskrænter, og vi vil ikke luge ukrudt helst. Så vi skal have en dug under, så der ikke kommer ukrudt mellem bunddækkeplanterne.)

Vh Annette

Kære Annette
Jeg har valgt nogle bundplanter som jeg af erfaring ved kan klare de nævnte vækstbetigelser. De er alle meget hårdføre.  Jeg har kun valgt træagtige bunddække planter.
Alle kan tåle fuld sol. I tørkeperioder skal haveslangen i brug. Der skal plantes ca. 6 stk/m2.
Cotoneater, dværgmispel. Der findes forskellige arter i højder mellem 20 – 100 cm.
Euonymus, krybende benved. Mange forskellige arter i højder mellem 20 – 50 cm.
Lonicera, gedeblad. Flere arter med højder op til 1 m.
Hedera, vedbend el. efeu. Mange forskellige arter. Bla. storbladede – og småbladede arter. Højder ca. 25 cm. Hvis de ikke får lov til at kravle opad hegn, stolper og lignende.
Når bundplanterne er plantet ville jeg plante nogle solitære blomstrende buske spredt jævnt ud over arealet. Jeg vil foreslå kirsebærkornel ( Cornus mas ) vårguld (Forsythia) dronningebusk (Kolkwitzia) og f.ex. Rosa nevada ( er en parkrose ).
Husk altid at være meget grundig med at fjerne ukrudt inden der udlægges en ukrudtsdug. Bunddække planter forhindrer ikke eksisterende ukrudt i at skyde og vokse. Bundplaanter forhindrer kun nyt frøukrudtsfrø i at spire.


Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • John Henriksen, landskabsarkitekt

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden