Spørg Bolius
Hvad er definitionen på indbygget carport?
jeg har iflg. BBR en indbygget carport på 44 m2, men er i tvivl om den er indbygget idet den ikke ligger indenfor husets ydermure, men alene under samme tag. Der er opført en mur parallelt med huset som taget går over til. Den ene ende er selvsagt åben mens der i den anden ende er opført et træskellet, del delvis er lukket med brædder, klart hård plastik og en dør/låge. der er nok min 5% åbent areal.
jeg kan fremsende billeder til yderligere forklaring. jeg vil gerne fjerne "indbygget" for carporten.
Kære Bent M.
Når din garage ligger under samme tag som resten af huset og den ene facade er muret som resten af huset, defineres den ifølge Arealvejledning fra BBR Bygnings og Boligregistret, som indbygget garage og arealet tæller med i det bebyggede areal, men arealet af garagen tæller ikke med i boligarealet.
Bebygget areal: Det bebyggede er bygningens fodaftryk på grunden - arealet af bygningen målt som ydersiden af ydervægge i gulvniveau.
Boligareal: det samlede areal (alle etager) af den del af bygningens areal, der anvendes til beboelse.
Arealvejledning fra BBR Bygge og Boligregisteret punkt 6.1 Garage:
Garager opmåles på ydersiden af de begrænsende ydervægge. Hvis garagen er udført med samme materialevalg som beboelsesbygningen og bygget sammen med denne, f.eks. ved en fælles tagkonstruktion, registreres arealet heraf som en indbygget garage og arealet indgår i beboelsesbygningens bebyggede areal.
Her kan du se hele Arealvejledningen: BBR - Arealvejledning
Hvis du stadig er i tvivl kan du kontakte din kommune, da det er op til den enkelte kommune at vurdere den enkelte garage ud fra den gældende lovgivning.
Med venlig hilsen