Spørg Bolius

Huset blevet for stort - kan vi indrette og udleje lejlighed på 1. sal?

Hej Bolius

Vi har et ret stort hus og påtænker at indrette en lille lejlighed (ca 60 kvm) på 1.sal.

Hvem skal vi spørge?

Hvordan bestemmes huslejen?

Kan vi udforme en huslejekontrakt, så vi altid kan sige lejerne op?

Er der nogle fælder, vi skal passe på?

Vh Eva

Hej Eva

Det skal i have tilladelse til i kommunen, det gælder både det at få tilladelse til at opdele huset i 2 separate boliger - og de byggearbejder det vil medføre.

Hvis i får tilladelse til opdelingen vil der afhængigt af forholdene i den konkrete bygning være krav til adgangsforhold, brandadskillelse og andet der skal opfyldes - og disse byggearbejder vil skulle opfylde kravene i bygningsreglementet, og kræve at i får en byggetilladelse inden arbejdet påbegyndes.

Så start med at henvende jer i kommunens byggesagsafdeling.

I skal så være opmærksomme på at hvis i udlejer en lejlighed  er det lejelovens bestemmelser der gælder og det kan være meget vanskeligt senere at opsige lejerne.

Som du kan læse i Advokatens svar til en uheldig husejer her: Desperat udlejer: Hvordan kommer jeg af med lejerne i kælderen

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine Nielsen, arkitekt maa

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden