Henriette lægger hus til ukrainsk flygtning: - Hvis vi ikke skulle åbne vores hjem, hvem skulle så?

- Min far kom til Danmark fra Finland under 2. Verdenskrig som uledsaget flygtningebarn. Han har altid sagt, at fordi han havnede hos en god familie, så har det ikke været et traume for ham. Derfor sidder det dybt i mig, at hvis man tager godt imod flygtninge, så kan man være med til at mindske det traume, det er at flygte fra sit hjemland under krig.

Sådan fortæller 50-årige Henriette Kinnunen, der er stifter af Iurisco, en rådgivningsvirksomhed der har som mission at bygge bro mellem jura, kommunikation og politik. Hun bor med sin mand Henrik Lund, der er partner i KPMG Acor Tax, og deres sammenbragte fem børn i et hus i Charlottenlund nord for København.

Vi har jo pladsen til en flygtning fra Ukraine

Siden starten af marts har parret huset den 41-årige Marina Veligura, der flygtede fra Ukraines hovedstad Kyiv, da Rusland invaderede landet i slutningen af februar.

- Vi har altid forsøgt at hjælpe, hvor vi kan, når der har været krig rundt om i verden – men det har nogle gange føltes utilstrækkeligt at hjælpe med raslebøsser, penge og tøj. Derfor var det naturligt for os at åbne vores hjem for en flygtning, nu hvor der politisk er åbnet for at kunne huse de mennesker, der er flygtet fra Ukraine. Vores børn er alligevel ved at flyve fra reden, så vi har pladsen, fortæller Henriette Kinnunen.

Hun fortsætter:

- Hurtigt efter Ruslands invasion meldte vi os ind i en lokal Facebookgruppe for mennesker i Gentofte Kommune, der gerne ville hjælpe. Her så vi et opslag fra Marina, som allerede var kommet til Danmark, men ikke havde mulighed for at blive der, hvor hun boede. Så inden for en halv time tog jeg ud og hentede hende, og siden har hun boet hos os.

Fra Ukraine til Danmark

Marina Veligura er 41 år, og hun boede indtil slutningen af februar med sin kæreste og hund i Kyiv, hvor hun arbejdede som advokat med møderet for Højesteret. Hun flygtede til Danmark med tog og fly via Budapest og Paris med sin lille hund og få ejendele.

- Min rejse til Danmark har været lang og både fysisk og psykisk udmattende. Jeg føler mig utroligt heldig, at jeg har fået lov til at bo hos Henriette og hendes familie. De har fået mig til at tro på, at jeg kan leve et normalt liv igen – ikke som en flygtning fra krig, men som alle andre i Danmark. Jeg håber, at jeg en dag får mulighed for at vise min store taknemmelighed, siger Marina Veligura.

Marina fra Ukraine er en del af familien

Hos parret i Charlottenlund har de valgt at betragte deres nye husgæst som mere end bare en logerende, og især én ting har været vigtig i modtagelsen af Marina som et nyt medlem af familien.

- Marina har set sit almindelige liv i Kyiv blive forvandlet til en krigszone, og hun er hver dag angst for, hvad der sker med hendes kæreste og forældre tilbage i Ukraine. Så fra starten af har vi gjort det klart for Marina, at hun har en tryg base hos os, hvor hun ikke skal frygte at blive smidt ud.

Og så inkluderer vi hende i alt socialt, vi foretager os – når vi besøger familie og venner eller holder middage herhjemme. Det er sådan, jeg selv gerne ville modtages, hvis det var mig, der stod i den situation, fortæller Henriette Kinnunen.

Oplever stor opbakning

Rent praktisk og administrativt har der heller ikke været noget problematisk for parret i at modtage en ukrainsk flygtning i deres hjem.

- Vi har ikke skullet søge om nogen tilladelser eller noget. I starten hjalp vi Marina med at søge opholdstilladelse, og ellers har vi hjulpet hende med at få hendes CV ud. Hun vil rigtigt gerne ud at bidrage til det danske samfund, og interessen og opbakningen fra lokalsamfundet har været overvældende. Fx nåede et LinkedIn-opslag, hvor jeg fortalte om Marinas ønske om at arbejde i Danmark, ud til over 300.00 personer. 

- Det er så dejligt at opleve, hvor mange mennesker der gerne vil hjælpe. Nu håber vi, at Marina kan få et job, og så har hun selv et håb om at vende tilbage til Ukraine en dag, når der forhåbentlig er fred og frihed igen, siger Henriette Kinnunen.

Henriettes gode råd til at tage imod en flygtning

• Du gør en kæmpe forskel for et andet menneske, så gør det, hvis du bare har den mindste mulighed.
• Overvej, hvad der som minimum skal til for, at det kan fungere i din familie – skal vedkommende kunne tale engelsk, og hvor ’selvkørende’ skal personen være?
• Sæt nogle klare rammer op, hvor du stadig passer på dig selv og din familie. Fx har vi en klar forståelse omkring, at vi begge har et fuldtidsarbejde, der skal passes – og selvom vi nogle gange arbejder hjemmefra, så er det ikke midt på dagen, at vi kan tale sammen. Det tager vi over middagsbordet om aftenen.