De fleste kender til problematikken; hække, træer eller anden beplantning, der hænger ud over fortovet og forhindrer, at man kan komme forbi uden at træde ud på vejen eller cykelstien. Selvom det nok er de færreste husejere, der lader hækken bliver ekstra langgrenet for at irritere andre, så kan generne bliver italesat af kommunen.

Her i juni er de fleste hække vokset så meget, at en klipning er nødvendig. Men ikke alle får den studset i tide. Nogle kommuner sender derfor et brev ud til borgere, hvor de påpeger, at hækkens beskaffenhed er til gene for trafikken på fortov, cykelsti eller vej. 

Kommunerne tager fat i grundejerne, fordi det ifølge loven er grundejerens pligt at holde sin beplantning inden for skellinjen, og når de grønne blade og grene bliver så forvoksede, som tilfældet er nogle steder, så tager de affære.

Sådan er hæk-reglerne mod vejen

Hvis du har en hæk eller anden beplantning, der står i skel, får du som udgangspunkt travlt med beskæringen. For hegnsloven siger, at hegn og hæk ikke må overskride skellinjen. 

Eneste undtagelse er, hvis overskridelsen sker højt oppe over fortovet, hvor der er mere end 2,80 meter fra jorden op til grenene og mindst 1 meter fra grenenes spids til vej eller cykelsti. Hvis beplantningen hænger ud over kørebanen, skal der være minimum 4,25 meters frihøjde.

Der kan være små forskelle på den krævede frihøjde fra kommune til kommune. Er du i tvivl om, præcis hvilke regler der gælder for din bolig, kan du finde informationen på din kommunes hjemmeside.

Kommunerne får ofte henvendelser fra andre borgere, der oplever problemer med fx for brede hække. Herlev Kommune modtog i 2020 68 henvendelser om generende beplantning, forklarer Mette Hartmann Jacobsen, administrativ medarbejder i Teknik og Miljø i Herlev Kommune.

– Når vi bliver opmærksomme på steder, hvor beplantningen er vokset langt ud over fortovet eller vejen, har vi som kommune pligt til at reagere på det. Som udgangspunkt er det grundejerens ansvar at sørge for, at beplantningen ikke vokser ud over vejarealet, men som kommune skal vi træde til, hvis det ikke sker, siger hun.

Hækkebreve handler om trafiksikkerhed

Årsagen til, at kommunerne interesserer sig for, om ligusterhækken er klippet eller ej, handler om sikkerhed, forklarer Mette Hartmann Jacobsen.

– Det handler om at sikre fremkommeligheden for alle, så både børn, voksne, svagtseende og funktionsnedsatte borgere kan færdes sikkert på kommunens veje og stier.

Hørsholm Kommune har indtil videre udsendt 20 såkaldte hækkebreve her i 2021, hvor de gør grundejerne opmærksomme på, at hækken skal klippes, mens tallet for hele 2020 var 104, oplyser sagsbehandler Signe Monberg i Center for By og Miljø i Hørsholm Kommune. Størstedelen af dem, der modtager brevene, tager hurtigt henvendelsen til efterretning.

– Langt de fleste klipper bare hækken, når de får brevet, og dem hører jeg aldrig fra. Men ofte ringer folk også og vil være helt sikker på præcis, hvad de skal beskære, ligesom mange kontakter mig og siger, at de har en gartner på vej, eller at de lige skal have fat i en gartner, der kan hjælpe, siger Signe Monberg.

Forbipasserende tipper om hækproblemer

Ifølge Signe Monberg kommer de fleste indberetninger fra borgere i Hørsholm, der er gået forbi en hæk, som har generet. Og generelt opfordrer hun borgere til at sende et tip via kommunens app, mail eller telefon og give kommunen besked uklippede hække.
 
– Ofte vil anmelderne gerne vil være anonyme. Mange synes, det er svært selv at skulle kontakte grundejeren. Vi får en gang imellem kommentarer fra grundejere, der spørger ’om det er naboen, der har stukket mig?’, men det er sjældent tilfældet. Det er oftest en forbipasserende, der har oplevet, at hækken er til gene eller fare for trafiksikkerheden, når de fx har været nødt til gå ud på cykelstien eller vejen, siger hun og uddyber, at hun ser det som en stor hjælp for alles fremkommelighed, at kommunen modtager disse henvendelser.

Sådan foregår processen hos Hørsholm Kommune:

  • Kommunen får en indberetning fra en borger eller en entreprenør, der udfører arbejde på fx vej, cykelsti eller fortov, om, at fx en hæk er til gene.
  • En kommunal medarbejder besigtiger stedet og vurderer, om hækken er til gene for forbipasserende eller direkte fare for trafiksikkerheden.
  • Vurderes det, at hækken er et problem, sendes et brev til grundejeren. Der gives en frist på otte dage til at reagere på brevet eller klippe hækken.
  • Har grundejeren ikke reageret eller klippet hækken i løbet af de otte dage, vil der blive sendt et påbud om at gøre det inden for yderligere 14 dage. Sker det ikke, vil kommunens gartnere udføre opgaven på grundejerens regning.

Klipper kommunen hækken, betaler du ikke overpris

Ender hækkeproblematikken med, at kommunale folk må finde hækkeklipperen frem, så betyder det ikke, at der lander en bøde og regning for arbejde til overpris i postkassen. 

Hvis Materielgården i Hørsholm Kommune rykker ud, koster det markedsprisen at få klippet hækken, træet eller anden beplantning, der generer trafiksikkerheden eller fremkommeligheden. Også i Herlev Kommune betaler man kun den udgift, kommunen har til selve beskæringen, og ingen administrationsomkostninger, lyder det.

Brev om hækkeklipning kritiseres af borgere

Netop Hørsholm Kommunes hækkebreve har fået meget opmærksomhed i år i lokale medier og med kommentarer på sociale medier. Nogle borgere er fortørnede over ordlyden i brevet, mens andre synes, det er forkert at blive pålagt at klippe hækken i juni, hvor der kan være en fuglerede gemt bag de grønne blade. 

– Vi tager naturligvis kommentarerne til os og ser på, om vi skal ændre ordlyden. Vi vil i efteråret sætte fokus på og informere om, at man kan forhindre, at hækken hænger ud over fortovet i juni ved at klippe den godt ind i efteråret. Så forstyrrer man heller ikke fuglene, siger Signe Monberg.

Kritikken fra borgerne i Hørsholm Kommune har også været rettet mod, at flere af kommunens egne arealer ikke lever op til de krav, kommunen stiller til grundejerne. Signe Monberg understreger, at Materielgården i kommunen gør, hvad de kan. Og at trafiksikkerheden er det vigtigste.

– Jeg håber ikke, vi har noget beplantning, der er til gene for trafikken. Hvis borgerne oplever, at vores egne beplantninger vokser ud over fortov eller hindrer udsyn, vil vi gerne vide det, så vi kan gøre noget ved det. Men jeg synes, standarden i Hørsholm Kommune er ret høj. Fx kan vi få henvendelser om, at der er mælkebøtter i græsset enkelte steder – men det er jo ikke til gene for trafikken, hvorfor det kan blive nedprioriteret, siger hun.

Plant hækken væk fra skel

Det er meget normalt at placere hækken meget tæt på fortovet og dermed skellinjen. Men i løbet af sommermånederne, inden hækken klippes første gang, er det svært at undgå, at beplantningen rager ud over fortovsfliserne. 

Derfor lyder rådet fra Berit Rørbøl, haveekspert i Videncentret Bolius, at du tænker dig godt om, før du sætter nye hækplanter i jorden og holder god afstand til skel.

– En typisk hæk er 70-80 cm bred, når den er nyklippet. Du skal derfor regne med at plante minimum 35-40 cm fra skel, hvis du skal holde hækken på egen grund, siger hun og fortsætter:

– Hække gror og skyder livligt hvert år. I løbet af juni kan en liguster fx have lagt yderligere 30-40 cm på i nye skud på hver side. Du skal derfor være opmærksom på, hvor tæt skel er på fx fortovskanten. Går skelet lige ved fortovskanten, skal du altså lægge yderligere 30-40 cm til planteafstanden, hvilket vil sige, du skal plante ca. 70 cm fra skel. 

– Sørg for at klippe hækken helt ind hvert år, ellers risikerer du at lægge et par centimeter til hvert år, og så kan det på sigt være svært at holde hækken på egen grund.