Gulvkonvektor (radiator i gulvet)

Hvad er en gulvkonvektor?

En gulvkonvektor er en radiator, som er placeret nede i gulvet under en rist.  

Oftest er gulvkonvektoren en vandbåren radiator, altså en radiator, der er forbundet med varmerør til fyret eller varmepumpen, men det kan også være en elektrisk radiator.  

For at få det bedste udbytte af en gulvkonvektor kan du vælge en konvektor med elektrisk blæser, som sørger for at fordele varmen fra radiatoren til hele rummet. Ellers kan noget af varmen godt gå til spilde, netop fordi radiatoren er placeret nede i en "kasse" i gulvet - også kaldet en grav. Jo bedre isoleret denne kasse er, jo mere varme kommer der ud i rummet.  

Hvis gulvkonvektoren kun skal afhjælpe kuldenedfald fra vinduet, dvs. at andre radiatorer eller gulvvarme sørger for selve opvarmningen af rummet, behøver konvektoren ikke have en elektrisk blæser. Men hvis gulvkonvektoren skal varme et helt rum op alene, er det i ældre huse som regel kun muligt ved hjælp af en blæser. Det afhænger af, om huset er godt isoleret eller ej.

Hvilke typer gulvkonvektorer findes der?

Der findes et hav af forskellige konvektorer. Nogle af dem udgør en hel løsning, hvor du køber en kasse med hele installationen indeni. En anden mulighed er, at du selv bygger en konvektorgrav og køber en rist på mål til at lægge ovenpå og en lav radiator til at sætte ned i graven. 

En rist af fx aluminium giver varmen mulighed for at komme op i rummet.

Hvor er det bedst at placere en gulvkonvektor?

Det er altid en god idé at placere en gulvkonvektor foran havedøre eller vinduespartier, der går ned til gulvet. Den kolde luft, der opstår foran glasset i vinduet eller døren, daler ned i konvektorgraven, hvor radiatoren sørger for, at den bliver varmet op. Da varm luft stiger til vejrs, vil luften stige op foran vinduet og modvirke kuldenedfald samtidig med, at rummet bliver varmet op.  

Hvis konvektoren fortrinsvis skal tage kuldenedfaldet fra et stort vinduesparti, skal den stå i den side af kassen eller graven, der er længst væk fra vinduespartiet.

På siden ud mod vinduet placeres en såkaldt ledeplade, som med fordel kan være udført af et ikke-varmeledende materiale, fx krydsfinér. Ledepladen skiller den kolde luft fra vinduespartiet og den varme luft, der stiger op. Det giver en såkaldt skorstensvirkning, idet den kolde luft falder ned på vinduessiden, og den varme luft stiger op på rumsiden. En ledeplade af aluminium fungerer også, selvom den er varmeledende.

Hvis konvektoren skal fungere, som den eneste varmekilde i rummet, bør radiatoren placeres midt i konvektorgraven med ledeplader på begge sider. Ledepladerne gør, at den kolde luft suges ned på begge sider af radiatoren og stiger opvarmet op gennem radiatoren og risten.

Fordele ved gulvkonvektor

• Den placeres, hvor der er størst behov for varmen.
• Den modvirker kuldenedfald fra vinduer.
• Den tager ikke plads på gulvet.
• Du skal ikke tage hensyn, når du skal male eller tapetsere.

Ulemper ved gulvkonvektor

• Det kan være besværligt at gøre rent nede i konvektorgraven.
• Små børn synes, at det er festligt at putte legetøj og andre ting ned gennem rillerne i risten. (De er dog relativt nemme at samle op igen).
• Du kan ikke placere møbler oven på ristene, for så kan den varme luft ikke stige op.
• Du skal passe på med stoleben og lign. på risten. Vægten fra en person, der fx står på en stol og pudser vinduer, kan være for meget for risten.
• Gulvkonvektorens blæser støjer en smule, når den kører (som lyden fra blæseren i en computer).
• Gulvkonvektoren kan kræve en høj fremløbstemperatur. Hvis du har en varmepumpe, kan den derfor måske ikke fungere som den eneste varmekilde i rummet.