Køkkenhaven: Sådan dyrker du kål

Vælg, hvilke kålsorter du vil dyrke

Uanset, om det er første gang, du skal i gang med kål i køkkenhaven, eller du har dyrket i flere år, er det en god idé at bruge lidt tid på at finde og indkøbe de sorter, du gerne vil dyrke, og hvad du ellers skal bruge for at komme godt i gang.

Nogle kålsorter vokser som enkelte eller løse blade, fx grønkål og palmekål. Andre vokser i mere eller mindre tætte såkaldte hoveder, fx hvid-, rød- og spidskål. Og ved nogle sorter er det faktisk selve blomsten, man spiser, fx blomkål og broccoli.

De forskellige sorter stiller nogenlunde samme krav til lys, jordtype, næring og beskyttelse, men nogle sorter er på grund af deres vækst lettere at lykkedes med. Ofte er det nemmere at dyrke kåltyper som grønkål og palmekål end fx blomkål og hvidkål. Men har du mod på det, så kast dig gerne ud i at dyrke flere typer af kål.

En af de store forskelle på kålsorterne er deres egen udviklingstid og størrelse og derved også pladskrav. Derfor bør du læse grundigt på frøpakken, hvor der ofte står, om det er en sommer-, efterårs- eller vintersort, og andre gange er det angivet, hvor mange dage kålen skal bruge på at udvikle sig til en høstmoden grønsag. Der vil også stå, hvor stor afstand kålplanterne skal stå med, så de kan udvikles optimalt.

Forspiring eller ej

Det er ikke alle kålsorter, der kræver forspiring, men det kan i nogle tilfælde være en fordel, hvis du er plaget af snegle og andre skadedyr eller bare gerne vil have en lidt tidligere høst. Ved forspiring giver man nemlig planterne en tyvstart og er allerede klar med kålplanterne, når frosten er gået af jorden.

Tjek frøposen, om lige netop dine kål kræver forspiring, eller om de kan sås direkte i køkkenhaven, når det er tid. Du kan nemlig sagtens få en fin høst af kål, selvom du ikke forspirer.

Det skal du bruge, hvis du vil forspire kål

Skal eller ønsker du at forspire dine kål, er her en lille liste over de ting, du skal bruge og kan anskaffe dig allerede nu så du er helt klar senere på sæsonen.  

Kål skal forspire indendørs eller i et opvarmet drivhus, så du får bl.a. brug for noget, de små kålplanter kan gro i, og som kan flyttes rundt, inden planterne er klar til at blive plantet ud.  

Når du skal i gang, skal du bruge:  

1. Kålfrø
2. Små spirepotter eller -bakker
3. Så- og priklemuld
4. Minidrivhus eller andet gennemsigtigt låg. 

Alle varerne kan du normalt købe på fx planteskoler, i byggemarkeder eller flere steder på nettet.

Så kålfrø i potter eller bakker

Når du skal så dine kål, får du brug for en form for beholder, der kan holde på mulden. Du kan bruge små spirepotter, der er lavet til formålet, eller en gammel plastikbakke fra husholdningen.

Genbruger du gamle potter eller bakker, så rengør dem grundigt ved at vaske dem af med varmt vand og opvaskemiddel, inden du skal så. Der skal være hul i bunden, så overskydende vand kan rende ud.

Brug så- og priklemuld

Kål skal forspire i næringsfattig muld, da de små frø kan blive svedet, hvis de får for meget næring. Brug så- og priklemuld, som indeholder ingen eller næsten ingen næring.

Almindelig pottemuld indeholder næring og bør ikke anvendes.

Minidrivhus til vindueskarmen

Kål kræver egentlig ikke meget varme for at spire, men afhængigt af, hvor du stiller dine kål til forspiring, kan du bruge et minidrivhus for at sikre en god temperatur.

Kål spirer allerede ved en jordtemperatur på 5 grader, men har det optimalt ved omkring de 20 grader, så stiller du dem i en uopvarmet udestue eller lignende, kan et minidrivhus være en fordel, for at sikre en god temperatur. I stuen vil det ofte være overflødigt, og kålfrøene kan her stå udækket i deres beholder.

Du kan også bruge andet til at dække planterne til, fx et glaslåg eller klart plast. Der skal bare være plads til, at planterne kan gro uden at ramme låget, og du skal nemt kunne løfte låget, så du kan 'lufte ud' dagligt. Regn med, at planterne bliver 5-10 cm høje, inden de skal pottes om eller plantes ud. 

God forberedelse.

Sådan forspirer du kålfrø

1. Kom så- og priklemuld i potter eller bakker og fugt jorden. Jorden skal kun lige være fugtig, ikke plaskvåd, så brug fx en vandforstøver.
2. Strø eller læg de små frø ud oven på jorden. Sår du i små spirepotter, lægges 3-4 frø i hver potte. Sår du i bakker, strøs frøene jævnt med ca. 1 frø pr. cm2. Så hellere lidt for mange end for lidt – for der kan være frø, der ikke spirer, eller små planter, der går ud – du kan altid tynde lidt ud i dem senere.
3. Strø et lille lag så- og priklemuld oven på frøene, et lag på 1-2 cm er fint. Fugt jorden igen og tryk jorden let til, så frøene får god kontakt med mulden.
4. Placér potter eller bakke lyst og gerne ved almindelig stuetemperatur. Er der lidt køligt, hvor du placerer dine spirebakker eller -potter, kan du placere dem i et minidrivhus eller dække med anden plast eller glas for at hæve temperaturen. Du kan også stille dem i drivhuset eller udestuen, hvis der er frostfrit hele døgnet. 

Der vil typisk gå omkring en uge, før frøene spirer.

Husk at gemme dine frøposer, når du har sået. Du kan nemlig få brug for dem senere, når du skal tynde ud og høste. På poserne kan du se, hvor stor afstand der skal være mellem kålplanterne, og hvornår de skal høstes.

Pasning af de små spirer

Nu skal kålene have lov til at stå og spire frem og vokse sig større. Hold jorden fugtig, men ikke plaskvåd. De små spirer er både sårbare overfor udtørring og svampeangreb.

Svampeangreb sker ofte, hvis jorden omkring stænglen er for våd, eller hvis der er for fugtigt omkring planterne. Det kan undgås ved at lufte godt ud i minidrivhuset og sørge for, at jorden lige akkurat tørrer ud, inden der vandes igen.

Pas på skadedyr – overvej insektnet

Selvom du måske først lige er gået i gang med forspiringen, bør du allerede nu gøre dig nogle overvejelser om skadedyr, når kålene kommer på friland. Særligt kålsommerfuglenes larver skal der beskyttes mod, da de meget hurtigt får spist de sprøde kålblade. En god måde at beskytte dine kål på er ved at dække dem med finmasket insektnet. På den måde forhindrer du sommerfuglene i at lægge deres æg på kålene.  

Hvis du vil skaffe et insektnet, så husk, at det skal være stort nok. Nettet skal kunne nå hen over kålene og helt ned til jorden hele vejen rundt. Nettet bør ikke røre kålplanterne, da kålsommerfuglene dermed kan lægge æg på bladene gennem nettet. Derfor bør nettet holdes oppe af en slags stativ eller buer, der fæstnes i jorden.

Vær opmærksom på, at bl.a. grøn-, palme- og rosenkål bliver meget højere end fx rød- og hvidkål.  

God fornøjelse med at forspire.

Sådan sår du

Hvis du ikke har forspiret, men skal så frøene direkte, kan du gøre sådan:

1. Lav en rille langs hele snoren i en dybde af ca. 1 cm, fx med siden af et hakkejern. Det er normalt den rette sådybde, men tjek på frøposen, om dine kål kræver en anden dybde.
2. Drys forsigtigt de små frø ud i hele rillens bredte. Frøene er ofte meget små, så det er næsten ikke muligt at så med den rigtige afstand. Så lidt tættere end angivet afstand, da du kan tynde lidt ud senere.
3. Dæk forsigtigt rillen til, og tryk jorden let til, så frøene får god kontakt med jorden.
4. Vand forsigtigt, så jord og frø ikke skyller væk.
5. Lad eventuelt snor eller pinde være, til frøene er spiret, så du har styr på, hvor du har sået.

Overdæk med insektnet og undgå skadedyr

Dine kål brug for beskyttelse mod bl.a. kålsommerfuglens larver. En effektiv beskyttelse er at dække med insektnet, så sommerfugle forhindres i at komme til kålene og lægge æg.

Selvom kålsommerfuglen først begynder at flyve og lægge sine æg senere, er det en god idé at overdække kålplanterne allerede nu, så du ikke ender med at være for sent ude.

Insektnettet skal være højt nok til, at dine kål kan vokse frit under dem, og samtidig skal det nå helt ned til jorden, så det lukker helt tæt. Sæt fx nettet op på et stativ eller buer, der fæstnes i jorden.

Hold jorden lun og fugtig

De små nye planter, hvad enten de er sået direkte eller forspiret, er sårbare over for udtørring, så sørg for at vande i tørre perioder. Jorden må kun lige tørre ud mellem vandingerne.

Ikke alle sorter af kål er lige tolerante over for frost, så er der udsigt til frost, kan du eventuelt dække de små planter til med fiberdug. Den holder på varmen og sikrer, at dine nye kålplanter klarer sig gennem en gang nattefrost.

God arbejdslyst.

Hold jorden fri for ukrudt og tynd ud i planterne

Kål bryder sig generelt ikke om at dele plads, vand og næring med andre planter. Lug derfor godt omkring og under kålene.

Det er også ved at være tid til at tynde ud i planterne. Hiv forsigtigt alle overflødige planter op, så der kun står de planter tilbage, der skal vokse sig store. Kig på frøposen og se, hvad den anbefalede afstand mellem kålene er, og fjern de overskydende planter.

Er der flere planter, der er gået ud eller ikke er spiret, kan huller i rækken tilplantes ved forsigtigt at grave en eller flere af de overskydende kålplanter op, og genplante dem, hvor der er plads. Sørg for at vande efter genplantning.

Gød dine kål – gerne med kompost

Kål kræver godt med næring, så giv dem en gang gødning nu og et par gange mere i løbet af sæsonen. Hvor meget og hvor ofte kommer an på, hvad du gøder med.

Kunstgødning optages som regel hurtigere end organisk gødning og skal derfor spredes ud ad flere omgange i løbet af sæsonen. Organisk gødning, som fx kompost, frigives over en længere periode, og du kan gøde færre gange.

Gøder du med kompost, kan du nøjes med at lægge et lille lag på 1-2 cm ud mellem planterne nu og igen om 3-4 uger. Købt organisk gødning, kan ligeledes spredes ud to gange i løbet af sæsonen, følg her doseringsvejledningen på produktet.

Gøder du med kunstgødning, kan du strø, den anbefalede mængde på pakken ud nu, igen om 2-3 uger og en sidste gang i løbet af juli.

Høst (løbende) eller lad kålen stå

De kåltyper der ikke danner hoveder, kan ofte høstes løbende ved at klippe eller brække de enkelte blade af, og planten vil kvittere med nye skud, gennem en stor del af sæsonen. Fx kan de enkelte grønkålsblade nemt brækkes af hovedstænglen, som hurtigt vil kvittere med nye blade.

Kålsorter, der skyder mere eller mindre fra bunden, fx palmekål, kan ligeledes høstes løbende ved at brække de enkelte blade af tæt ved jordoverfladen. Pas på ikke at hive hele planten op, da den vil skyde med nye skud løbende.

Hovedkål, som fx hvid- rød- og spidskål, kan høstes ved at skære hele hovedet af med en skarp kniv, eller brække det forsigtigt af. Disse typer af kål danner kun et enkelt hoved, så smid resten af planten i kompostbunken, når hovedet er høstet.

Du behøver ikke høste alle hoveder samtidig, men hold øje med udviklingen og høst de sidste, inden de sprækker, eller der kommer frost. Mange af hovedkålstyperne tåler nemlig ikke frost. Den tomme plads i køkkenhaven kan eventuelt bruges til at så andre hurtigt, voksende grøntsager, fx rucola og radiser.

Læs, hvordan du sår radiser