Spørg Bolius

Grønne alger? og maling af hus.

Har et gammelt hus.

Jeg er ved at renovere mit hus udvendigt. Der er store områder med puds reprationer, ca 50%. Det gamle puds er malet med cempexo.. kan jeg bare male det hele, ny og gammelt puds med maling, med cempexo igen?
Og et spørgsmål mere. De steder der ikke er blevet repareret med nyt puds, har store områder med alger som er brunrødligt " løbende"plamager ,nærmest som støv der har sat sig... Kan jeg bare male over eller skal jeg fjerne det først, og med hvad?
Venlig hilsen Linda

Hej Linda
Et gammelt hus? Hvor gammelt... Hvis huset er fra før 1940erne, er sandsynligheden ret lille for indhold af cement. Cempexo indeholder cement, derved en binding af fugt, som så danner grobund for alger. Derfor kan anbefales at renovere i NHL mørtler. NHL (natural hydraulik lime) da den absolut ikke skaber spændinger i pudsen, og kan anbefale at fjerne de resterende 50 %, så der ikke opstår for store nuance forskelle. Pudsen her kan kalkmales efterfølgende. Derved opnås en fuldt ud mineralsk puds og overflade, som vil naturligt frigive fugt, og alger kan ikke gro på denne overflade, den er for basisk.
For at svare på dit reelle spørgsmål, så kan der males på nyt og gammelt, dog kan nuance forskelle forekomme, og nej... Der kan ikke males direkte på alger, disse skal fjernes med kemikalier. Algerne lever af fugt og varme, og salte. ses typisk ved kystnære områder, altså op til 2 km. ind i landet. Skalflex har i deres system en fremgangsmåde, men hvorfor fylde det fine gamle murværk med kemikalier, når det nu kan undgåes.
Held og lykke...

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Mikkel Storgaard, murermester

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden