Hvor kan du finde gode vejledninger til gør det selv-arbejde?

Du kan finde mange gode vejledninger til gør det selv-arbejde uden at lave det store detektivarbejde.

Leverandører og producenter

Leverandører og producenter af byggematerialer har meget ofte udførlige materialebeskrivelser samt anvisninger på, hvordan deres materialer skal håndteres og monteres. Der vil ofte være vejledninger om, hvilke behandlinger materialerne evt. har fået, og hvordan de skal overfladebehandles.

Opstår der problemer med materialerne, har mange producenter oplysninger eller spørg/svar-service på deres hjemmeside, som du kan benytte.

Det er vigtigt, at du følger leverandørens/producentens vejledninger og anvisninger. Hvis produktet ikke holder, hvad der er lovet, og du vil have erstatning, er det ofte forudsætningen for, at du kan få erstatning.

Eksempler på producenters vejledninger:

Byggemarkeder

Byggemarkederne kan også ofte hjælpe dig med gode vejledninger. Et stort antal af deres varer er velegnet og udarbejdet specielt til gør det selv-folket med udførlige trin for trin-vejledninger og tit med tilhørende video.

Eksempler på hjemmesider fra byggemarkeder, hvor du kan hente inspiration til dine gør det selv-projekter

Få hjælp til gør det selv-arbejde på bolius.dk

Bolius har en række billedserier og videoer med gør det selv-vejledninger, som du også kan tjekke ud.

Gør det selv-billedserier

Gør det selv-videoer

Gør det selv-bøger 

Der findes også en række bøger om gør det selv-arbejde. Blandt andet har Politikens Forlag udgivet gør det selv-håndbøger, som både lejligheds-, sommerhus- og husejere kan have gavn af.

I bøgerne er der mange forskellige typer projekter - alt fra små reparationer til større ombygninger, og der er temaer, anvisninger og retningslinjer vedrørende emnet. Derudover findes der også en række andre bøger, der emne for emne vejleder i istandsættelse, reparation, vedligeholdelse osv.

Gør det selv-magasiner

Flere magasiner sætter også fokus på gør det selv-arbejde, såsom magasinet "Gør det selv", som også har en hjemmeside, hvor du mod betaling kan hente diverse artikler om gør det selv-arbejde.

Hvor kan du finde gode vejledninger til gør det selv-arbejde på internettet?

På byggemarkedernes hjemmesider kan du få gode råd med på vejen i form af artikler, videoklip, spørgsmål/svar-forum, produktoplysning osv.
 
Der findes også et meget bredt udvalg af hjemmesider og debatfora på internettet, hvor du kan hente råd og vejledning om gør det selv-arbejde, både i og uden for boligen, og hvor du kan stille eksperter eller andre brugere spørgsmål eller selv komme med tips. Der er bl.a. følgende hjemmesider:

Hvad findes der af alternative muligheder?

Du kan også få hjælp til andet end det mere byggetekniske - nemlig til de arkitektoniske og æstetiske overvejelser, du måske har. Det kan fx være rådgivning om, hvordan du kan få en større ombygning eller tilbygning til at harmonere med dit hus, selvom den nye bygning adskiller sig markant fra den gamle. Eller om at renovere dit hus nænsomt, tro over for den oprindelige hustype.

Der er flere hjemmesider med viden om dette, fx:

Derudover er der udgivet en række bøger, der ud over byggeteknisk viden også sætter fokus på æstetisk viden. Blandt andet "Bogen om huset" af Søren Vasegaard.

Hvis du ønsker at dykke dybere ned i den danske bygningskultur og bygningsbevaring, afholder eksempelvis 'Historiske Huse' en række praktiske kurser, der omhandler reparation og istandsættelse af større og mindre bygningsdele, fx facader, vinduer og døre samt vedligeholdelse af ældre bygninger generelt.

Kurserne sætter fokus på gamle teknikker, materialer og blandinger, og henvender sig til boligejere med interesse for bygningsbevaring, men uden særlige byggetekniske forudsætninger.