Gammelt byhus fik glas i gulv og tag

Baghuset, der oprindeligt var stald, men som i 1960'erne blev ombygget til kontorer, var særdeles nedslidt. Så det var noget af en mundfuld den unge arkitekt kastede sig ud i.

Blandt andet skulle hele fundamentet forstærkes ned til 8,5 meter, der skulle lægges nyt tag og etableres en helt ny tagkonstruktion. Facaden skulle restaureres, og nye etageadskillelser skulle bygges op.

Gammelt byhus udenpå - moderne indeni

Selv omtaler Peter Wedell-Wedellsborg projektet for sin svendeprøve, og det at prøve kræfter med alle byggeriets faser for en fortløbende læringsproces for en ung arkitekt.

- Udvendigt skulle huset nænsomt restaureres, så det kunne fremstå som en opdateret og samtidig autentisk bygning med hvidskuret murværk, skifertegl på taget og grønmalede døre og vinduer. Som det blev tegnet i 1863, fortæller han, da Videncentret Bolius talte med ham i 2012.

Indvendigt blev der gået anderledes drastisk til værks.

 - Nu havde jeg jo haft min daglige gang i huset, da jeg i en årrække havde tegnestue her. Jeg vidste præcis, hvor og hvornår de forskellige rum og etager fungerede bedst, forklarer han.

- Det gjaldt om at få mest muligt lys ind i bygningen. At skabe lys, der strækker og former huset samt gode fleksible rumopdelinger.

Stuen kan blive til tagterrasse

Peter Wedell-Wedellsborg etablerede en åben trappekonstruktion centralt i huset og placerede køkken og stue øverst under den nyetablerede taskekvist, der strækker sig i hele husets længde.

Og i det skrånende loft, der spænder fra 1,8 meters højde i den ene side til 3,9 meters højde ved ovenlysets kip, installerede han et snedigt konstrueret glasparti, der kan åbnes som en cabriolet ved et enkelt tryk på en fjernbetjening.

Og vupti er stuen omdannet til en stor tagterrasse. Vel og mærke en tagterrasse i læ.

- Jeg valgte at placere køkken, spisestue og stue øverst, fordi det jo er i disse rum, man er mest i løbet af dagtimerne, og det er her, man har brug for lyset, forklarer Peter Wedell-Wedellsborg.

Trapper holder familien i form

At trapper er blevet en del af den daglige gang, er et kompromis, Peter og hans hustru Susan hurtigt har vænnet sig til.

- Det er jo god motion, bemærker han smilende.

Soveværelser og badeværelset er placeret på husets førstesal, mens bryggers og værksted er henlagt til kælderen. Stueetagen rummer garage og opmagasineringsrum, der tilhører beboerne i forhuset, så her er der ikke mange kvadratmeter at gøre godt med.

Ungkarlehybel endte som familiebolig

At Peter Wedell-Wedellsborg ikke ville gå på kompromis med noget som helst og tegnede den ultimative ungkarlehybel med den skulpturelle åbne trappe, svævende trin og gangbroer i glas, skulle vise sig at blive en udfordring, da en lille ny meldte sig på banen.

- For under ombygningen mødte jeg Susan, og ret hurtigt derefter skulle vi være forældre, og huset her er jo ikke ligefrem det mest børnevenlige, ler Peter Wedell-Wedellsborg.

- Jeg blev simpelthen nødt til at tænke videre, for at vi kunne bo her med et lille barn. Vi ville ikke have et roligt øjeblik. Vi havde egentlig bestemt os for at prøve at sælge huset på grund af familieforøgelsen, men det lykkedes heldigvis ikke, og da vores yngste søn i mellemtiden er blevet mere sikker på benene, tog vi springet og flyttede ind for et par måneder siden.

- Jeg skulle lige udtænke en løsning omkring trappen, så vi fik et værelse og legeområde på plads, så trappen ikke er livsfarlig, men stadig flot at se på. En løsning jeg kan fjerne igen på et senere tidspunkt, hvis det skulle blive aktuelt, forklarer Peter.

Han er ovenud lykkelig for at få familien med ind i hjertet af byen og dermed endelig få mulighed for, at bo i drømmehuset og den egentlige svendeprøve som arkitekt.