Frysehuse – hvor blev de af?

Et frysehus er en bygning indrettet til nedfrysning og opbevaring af fødevarer (især kød og fisk).

Kilde: sproget.dk

En kombination af, at teknikken udviklede sig, og at vi fik et større fokus på fødevarer, ernæring og sundhed i Danmark, førte til, at der i løbet af 1940’erne og 1950’erne blev bygget 3.000 frysehuse rundt omkring i landdistrikterne. Det fortæller Holger Grumme Nielsen, museumsinspektør ved Vardemuseerne, der har gravet i frysehusenes historie.

– Det var især under 2. verdenskrig, at firmaet Atlas (Dansk maskinfabrik, der blev etableret i 1898, red.) udviklede køleteknikken og gjorde, at man kunne producere fryseanlæg så billigt, at det skabte forudsætningen for at etablere frysehuse, fortæller han.

Frossen mad afløste saltet eller henkogt mad

I forbindelse med krigen kom der også et samfundsmæssigt større fokus på ernæring, fødevareforarbejdning og sundhed. Både fordi man blev opmærksom på de unge danske mænds sundhedstilstand ved militære sessioner, men også fordi man med rationering af mange fødevarer var nødt til at overveje, hvordan man bedst muligt kunne ernære befolkningen.

–  Ude på landet havde man hidtil henkogt eller nedsaltet kød for at få det til at holde sig længere. Når man havde nedsaltet kød, skulle det dog udvandes, inden det kunne bruges. Og det blev til en underlig masse af kød. 

– Jeg husker, hvordan min farmor fortalte, at hun fik ”døde frikadeller” – altså frikadeller af kød, der var saltet og udvandet. Det smagte noget anderledes end frikadeller, der var lavet af fars fra en gris, der lige var blevet slagtet. Så man oplevede helt klart et behov for at kunne forlænge køds levetid på en anden måde, siger Holger Grumme Nielsen.

Der blev bygget 3.000 andelsfrysehuse fra midten af 1940’erne og til slutningen af 1950’erne. Teknikken var på dette tidspunkt så tilpas veludviklet og billig, at det kunne betale sig. 

I vedtægterne til Agerbæk Andelsfryseforening, kan man se, at det kostede dem 5.000 kr. at bygge selve bygningen i 1949, mens kompressor og frostbokse kostede 15.000 kr.

Frysehuse passede ind i andelstanken

Inde i byerne havde man længe haft slagtehuse med store, kølige rum, hvor man kunne hænge kreaturkroppe til modning. Men det kunne du ikke på landet på samme måde, fordi der ude i de små landsbysamfund ikke var det samme kundegrundlag for at aftage fersk kød kontinuerligt.

–  Derfor så man altså straks mulighederne i at lave fælles frysehuse på landet, da den tekniske mulighed kom. Og det faldt fint i tråd med Andelsbevægelsen. Nogle steder byggede man deciderede små huse til formålet et centralt sted i landsbyen. Andre steder oprettede man frysehuset i enden af en stald på en centralt beliggende gård, forklarer Holger Grumme Nielsen.

I forbindelse med frysehuset blev der etableret en andelsforening, og så blev der nedsat en bestyrelse og vedtaget et sæt vedtægter, som alle medlemmer – altså dem, der betalte for at have fryseplads i frysehuset – skulle overholde. Nogle steder var der blot hylder i frysehuset, mens man andre steder havde flere rækker af frysebokse.

Vedtægter fastslog, hvem der skulle arve kødet

– Frysehus-vedtægterne slog blandt andet fast, hvem der skulle arve indholdet i en fryser, hvis ejeren døde. Derudover var det altid formuleret, at man havde ansvar for at holde hygiejnen i orden. Nogle steder havde man en form for bestyrer, der fik løn for at låse op og udlevere kød og grøntsager, som et medlem havde i sin fryseboks eller hylde – så havde man simpelthen et nummer, der passede til den fødevare, man havde lagt på frys. Andre steder havde alle medlemmer nøgle til både frysehusets hoveddør og sin egen fryseboks, forklarer Holger Grumme Nielsen.

Han fortæller, at det ikke var unormalt, at den kone, som bestyrede det lokale frysehus i landsbyer, fik kælenavne som ”Frysekonen” eller ”Fru Fryseboks”.

Fælles arbejdsdag i frysehus-andelsforening

De fleste frysehus-andelsforeninger holdt hvert år i januar en fælles arbejdsdag, hvor alle frysebokse eller hylder blev tømt og afrimet, og man gjorde rent, hvidtede lofterne og kalkede væggene.

– Det var praktisk at gøre det i januar, fordi det var lige efter jul, og frysebeholdningen oftest var på sit laveste, fordi man havde spist det meste af sit kød. Derudover var det så koldt, at det ikke gjorde noget, at man stillede de frosne fødevarer udenfor i nogle timer, mens afrimningen og rengøringen stod på, lyder det fra museumsinspektøren.

Selv om frysehusene kun blev bygget hen over 10-15 år, fordi man allerede fra 1960’erne og fremefter fik kummefrysere og altså selv mulighed for at opbevare sine fødevarer på frost, levede mange af frysehusene videre i mange år.

–  Det var billigt og nemt at drive et frysehus, så længe de fungerede, og jeg har set eksempler på folk, der har siddet i bestyrelsen for et frysehus i 30, 40 og 50 år. Så selv om folk fik fryser derhjemme, holdt de fast i ekstra fryseplads i frysehuset, så de havde plads, hvis de købte en halv ko eller gris eller havde store mængder bær eller grøntsager, siger Holger Grumme Nielsen.