Spørg Bolius
Frostsprængninger af murværk grundet efeu?
Min nabo har en efeu som er vokset fra hans mur over på min mur der er blevet ødelagt.
Kan det være efeuen der er grund til ødelæggelsen? Jeg har fået forskellige svar fra diverse murmestre. Hvad er fakta?
Med venlig hilsen Jørgen
Hej Jørgen.
Hvis efeu (vedbend) kun er i det omfang som ses på billedet, kan det absolut ikke være efeu som er skyld i frostsprængninger.
Det er meget mere sandsynligt at muren bliver opfugtet, grundet mangelfuld afdækning af læmuren. Dette gør at murstenene bliver så våde at de ikke kan komme af med tilstrækkelig fugt. Den fugt, som er i murstenene vil fryse til (udvide sig) og forårsage skader på mursten og fuger.
Også selvom planten har haft et større omfang end dette, vil planten ikke kunne føre til disse skader.
BYGERFA har lavet et erfaringsblad som omhandler beplantning på murværk. De har lavet en undersøgelse hvor samme type murværk - både med og uden beplantning af selvhæftende planter undersøges. Intet i denne undersøgelse tyder på, at facadebeplantning forårsager øget fugtindhold i murværk. Der er derimod i 4 ud af 6 tilfælde et lavere fugtindhold i murværket bag facadebeplantningen end på det udækkede murværk.
Du kan desværre ikke redde denne mur - udbedring vil være at udskifte mursten, og etablere en korrekt afdækning.
Se desuden disse artikler:
Kan klatreplanter som efeu skade facaden på dit hus? (bolius.dk)
Med venlig hilsen