Fortidens giftige byggematerialer giver fortsat problemer

Asbest

Genialt i begyndelsen:

Asbest er lavet af naturligt forekommende mineraler og har det store fortrin, at det er meget slidstærkt og ikke kan brænde. Derfor blev asbest da også hurtigt populært at bruge i isolering og brandsikring. Men især i produktionen af tagplader – eternitplader - blev det anvendt i meget store mængder. Op i 1980’erne blev det også brugt i fliseklæber, puds, støbegulve, rørisolering og spartelmasse.

Giftig og farligt:

Asbeststøv indeholder asbestfibre i form af meget tynde nåle, der ikke kan ses med det blotte øje. De fibre er virkelig farlige, og indånding af asbestfibre kan blandt andet føre til alvorlige lungesygdomme som asbestose, lungekræft og lungehindekræft.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse får omkring 140 danskere hvert år konstateret kræft i lunge-, bug- eller hjertehinden på grund af asbest. Det skønnes samtidig, at over 300 danskere årligt dør af andre asbestrelaterede kræftsygdomme.

Forbud og udfasning:

Siden 2005 har det været totalt forbudt at bruge asbest i byggematerialer. Men allerede i 1988 kom forbuddet ift. anvendelse i tagplader. 

Nutidens boliger:

Mange er i dag ikke opmærksomme på, at fx fliseklæber af ældre dato ofte indeholder asbest. Det er vigtig viden for både håndværkere og gør det selv-folk, som under renoveringer af badeværelser, nemt kommer i kontakt med støvet fra dette.

Bly

Genialt i begyndelsen:

Malinger med blyforbindelser har været brugt i flere århundreder. Tungmetallet gav malingen en eminent slidstyrke og høj dækningsevne, og blyet blev derfor nærmest synonymt med kvalitetsmaling.

I 1950’erne og 1960’erne brugte man også metallisk bly til kantforseglingerne i termovinduer, ligesom smeltet bly viste sig at være meget praktisk til tætning af samlinger på faldstammer og kloakrør af støbejern.

Også omkring diverse taggennemføringer som aftræk og skorstene er der anvendt blyinddækninger. Bly er tilpas formbart, formstabilt og tungt til at kunne formes efter taget og samtidig holde formen og være tæt i mange år. 

Giftig og farligt:

Allerede tidligt mistænkte man bly for at være sundhedsskadeligt. I slutningen af 1800-tallet forbød de tyske sundhedslove fx kvinder og børn at arbejde på fabrikker med blymaling. De blev syge af arbejdet, og senere viste forskningen da også, at blyforgiftning kan skade knoglemarv, nervesystem, lever, nyre og hormonproducerende organer.

Bly optages ved indånding og via mave/tarmkanalen, og da menneskekroppen ikke i stand til at omsættes bly, hober det sig op i vores organer over tid. Vi indtager hovedsageligt bly gennem fødevarer, men også via utilsigtet indtag af jord, via drikkevandet eller ved at indånde støv.

Forbud og udfasning:

Blyhvidt, et hvidt malingspigment, blev forbudt i Danmark i 1950, mens anvendelsen af de fleste andre blyprodukter først blev forbudt i 2002.

Nutidens boliger:

Den blyholdige maling sidder stadig i mange boliger af ældre dato. Den kan være brugt på træværk og jerndele indendørs og udendørs. På vinduer, facader, altaner, vægge, lofter, rækværk og installationer.

Når den blyholdige maling sidder som hærdet maling, er den som sådan ikke farlig. Det er først ved slibning eller nedrivning at blystøvet spredes og bliver farligt. Derfor kræver det også en professionel håndtering ved større nedrivninger eller renoveringer, hvor der skal bruges de rigtige personlige værnemidler, og affaldet skal bortskaffes som farligt affald.

Udvaskning af bly fra eksisterende taginddækninger er en væsentlig kilde til blybelastningen i vores miljø.

Organiske opløsningsmidler

Genialt i begyndelsen:

Man kan ikke lave maling, lakker og lim uden en eller anden form for opløsningsmiddel. Det skal bruges til at holde materialet flydende, og i 1950’erne og 1960’erne blev organiske opløsningsmidler virkelig populære. Det var opgangstider, der var byggeboom, og alt skulle gå stærkt. Terpentin, styren og cellulosefortynder gjorde maling hurtigtørrende og affedtningsmidlerne effektive, og så blev de det naturlige førstevalg.

Giftig og farligt:

Mange organiske opløsningsmidler fordamper let, og derfor kan koncentrationen i luften blive meget høj. Den umiddelbare effekt ved stor dosis er rus og døsighed, træthed, hovedpine og svimmelhed. Men organiske opløsningsmidler kan også irritere slimhinderne i øjne, næse og hals og give eksem. Er man udsat over en lang periode, kan det medføre kroniske skader på hjernen og nervesystemet.

Forbud og udfasning:

Det var først i 1970'erne, man for alvor fik mistanke om, at terpentin og andre opløsningsmidler kunne give kroniske hjerneskader. De første rapporter om symptomer på demens hos malere førte til, at man kaldte sygdommen for malersyndrom. Efter en intensiv debat i 1980'erne blev der strammet op på reglerne for brug af denne type maling. Men der er altså stadig talrige malinger, lakker og lim med organiske opløsningsmidler.

Nutidens boliger:

Det meste maling kan i dag fås i vandbaserede udgaver. I praksis betyder det, at man næsten altid kan fravælge organiske opløsningsmidler til almindelige maleropgaver. Vælger man produkter med organiske opløsningsmidler, er det vigtig at sørge for god udluftning og de rigtige værnemidler.

Som nævnt fordamper organiske opløsningsmidler nemt. Derfor giver de typisk heller ikke langvarige gener i boligen, når de først er hærdet.

PCB

Genialt i begyndelsen:

PCB blev allerede udviklet i 1920’erne, og bogstaverne er en forkortelse for polyklorerede bifenyler. Det er en gruppe kemiske stoffer, som udmærker sig ved at give en unik sejhed i overfladen af det materiale de tilsættes, og derfor blev de fx brugt i blødgører til fugemasser og i slidstærke malinger til beton og gulvbelægninger.

Giftig og farligt:

I 1970’erne fandt man imidlertid ud af, at PCB kan skade både mennesker og miljø. PCB er kort sagt drønfarligt. Stofferne er kræftfremkaldende, og der er især en øget risiko for ende-og tyktarms-kræft. PCB kan også svække immunforsvaret og give øget risiko for infektioner og andre sygdomme. Endelig kan PCB svække forplantningsevnen, og stofferne har endda vist sig at kunne reducere funktioner i hjernen, som bruges til planlægning og abstrakt tankegang.

PCB kan overføres til mennesker gennem kosten, ved indånding og ved hudkontakt til PCB-holdige materialer. Fødevarer er vores største kilde til PCB i kroppen for befolkningen som helhed.

Forbud og udfasning:

PCB blev brugt i byggematerialer som fugemasse, malinger og termorudekanter frem til 1977, hvorefter det blev forbudt.

Nutidens boliger:

Siden forbuddet er der i hele landet foretaget mange renoveringer, hvor PCB er blevet fjernet af professionelle firmaer, som har specialiseret sig i at håndtere og bortskaffe det farlige materiale. Der skal da også fagfolk til at undersøge, om fx vinduet i et 60’er-hus er omkranset af en fuge med PCB.

Det man kan sige med sikkerhed er dog, at PCB blev anvendt i byggematerialer fra 1950 til 1977. Så er boligen opført eller renoveret i den periode, er der selvsagt en større risiko for at finde PCB. Eksperter vurderer, at det drejer sig om op imod hvert fjerde danske parcelhus fra den periode.