Sørg for, at træet er tørt.
Træet skal være tørt, når du maler det, for at få det bedste resultat. Fugt i træet vil dels forhindre, at malingen sidder fast, ligesom tørreprocessen kan få træet til at svinde.
Vil du være helt sikker på, at træet er tørt nok, kan du bruge en fugtmåler. Træet skal have en restfugt på ca. 15 procent, før det egner sig til at blive malet.- Udskift råddent træværk.
Hvis træet er råddent, gennemvådt eller på anden måde nedbrudt, skal du ikke male det, men i stedet investere i nyt træ, ellers vil træbeskyttelsen vil være helt nytteløs. - Rengør træets overflade.
Rengør træværket med en blanding af vand og rengøringsmiddel, som er beregnet til rengøring af træværk. Brug grundrens, hvis overfladen er fedtet eller meget beskidt. - Fjern løs maling.
Skrab og slib gammel, løs maling af, sådan at den nye maling kan hæfte bedst muligt til underlaget. Slib overfladen mat, hvis den gamle maling sidder godt fast.
- Brug grunder på ubehandlet træ.
Grund altid ubehandlet træværk, før du går i gang med en yderligere behandling af træværket.
Vælg en grundmaling specifikt til udendørs træværk, så træværket er beskyttet mod svampeangreb og alger.
Brug også grunder på træ, der tidligere har været malet, men som nu er blevet renset og slebet - og står råt. - Mal træværket 1-2 dage efter grunding.
Lad grunderen tørre ind i træet i 1-2 dage, og mal herefter med træbeskyttelse. Vælg mellem en heldækkende og en transparent træbeskyttelse.
En heldækkende træbeskyttelse giver træværket en jævn og tæt overflade i den farve, du ønsker.
En transparent træbeskyttelse lader træets oprindelige farve og mønstre trænge igennem beskyttelsen.
Påfør altid træbeskyttelse med en stor, bred pensel, og mal med træets åreretning. - Mal træværket igen efter 3 år.
Hold øje med træværket. Hvor tit du skal male, afhænger af, hvor udsat træværket er - det har fx en betydning, om det står i skygge, sol, nær havet eller et sted med manglende ventilation.
Hvor ofte, du skal vedligeholde, afhænger også af træets kvalitet - er det fx kernetræ af høj kvalitet eller splintved af lav kvalitet?
Normalt kan du vente 8-10 år med at behandle det nybehandlede område igen, hvis du har benyttet heldækkende træbeskyttelse. Har du givet træværket transparent træbeskyttelse, skal du gentage behandlingen igen efter 2-4 år.
Det skal du bruge til maling af træværk
- Fugtmåler – kan enten købes eller lånes hos en farvehandler.
- Afrensningsmiddel eller decideret svampebekæmpende middel, hvis der er alger på dit træværk.
- En spand og en stiv skrubbe.
- Sandpapir eller limskraber – som du kan slibe og skrabe løse partier træbeskyttelse af med. En slibemaskine kan også være nyttig, hvis det drejer sig om store overflader.
- Trægrunder – alt efter hvilken type træbeskyttelse du bruger – hør hos farvehandleren, hvad der egner sig til dit projekt.
- Pensler – en større pensel på ca. 10 cm i bredden og en mindre rund pensel til hjørner og samlinger.
- Træbeskyttelse.
- Arbejdshandsker og evt. støvmaske – især når du sliber, kan der komme meget støv.
- Afdækningsplast eller pap – dæk af under de emner, du skal male. Træbeskyttelse giver grimme pletter på fliserne og kan også ødelægge dine planter.
Kilde: Videncentret Bolius