Hvordan fjerner du pletter fra tæpper?
Danskvand kan være et vidundermiddel, når du skal fjerne pletter fra tæpper. Det afhænger dog af, hvilke pletter der er tale om.
Mange af de pletter, der kommer på tæpper, kommer fra væsker, vi drikker, og de er ofte syrlige (har en pH-værdi fra 2-6). Danskvand er også syrligt og har en pH-værdi på omkring 5, og da syrlige produkter i en række tilfælde kan opløse pletter fra syrligt indhold, er det en god idé at prøve med danskvand.
Det er nemmest at fjerne pletter på tæpper med danskvand, mens pletterne er så friske som muligt. Gør sådan:
- Opløs pletten med lidt danskvand lige efter, pletten er kommet på tæppet.
- Gnid forsigtigt på pletten med kluden, til pletten er helt væk. Er det er uldtæppe, bør du kun duppe pletten.
- Læg et stykke køkkenrulle på tæppet der, hvor pletten var, og lad det suge resterne af danskvanden. Du kan også bruge en tør svamp.
Indtørrede pletter
Er pletten nået at tørre ind, kan du have held med at opløse den med lunkent vand, og herefter behandle den med danskvand - afhængig af, hvilken plet der er tale om.
Kan du rense pletter på tæpper med kartoffelmel?
Et godt gammelt råd er at hælde kartoffelmel på våde pletter på tæpper. Kartoffelmelet suger nemlig en masse væske, og det hæmmer kontakten af de aktive farver, som findes naturligt i fødevarer, slik, nydelsesmidler og væsker.
Derfor kan det være en god idé at starte med at hælde lidt kartoffelmel på pletter med eksempelvis saft, og lade kartoffelmelet suge lidt af væsken på tæppet, som så kan støvsuges op. Dernæst kan en egentlig rensning af pletten startes.
Vær opmærksom på, at når der støvsuges kartoffelmel op i støvsugeren, som har suget væske på et vådt tæppe, så kan det våde kartoffelmel skimle over tid inde i støvsugerposen. Derfor er det en fordel at tømme støvsugerposen efter, der er støvsuget vådt kartoffelmel op fra tæppet.
Hvordan fjerner du kaffepletter fra tæpper?
Rengøring af spildt kaffe på tæpper kan opløses med lidt glycerin også kaldt glycerol.
Gør sådan:
- Gnid lidt glycerin ind i stoffet på tæppet, hvor pletten er.
- Vent et par timer og dub tæppet med en klud vredet hårdt op i koldt vand for at fjerne glycerin og kaffe.
- Gentag behandlingen, evt. flere gange, indtil kaffen er reduceret eller helt væk.
Hvordan fjerner du pletter fra hundetis og kattetis fra et tæppe?
Rengøring af tis på tæpper fra hunde eller katte kan være svære at få bugt med. Men en mild opløsning med citronsyre kan tage noget af lugten og farven.
Gør sådan:
- Lav en opløsning med 9 dl vand tilsat 1 dl citronsyre, husk at anvende handsker ved håndtering af syre.
- Gnid opløsningen ind i pletterne med tis på tæppet.
- Lad det stå i blød et par timer og dub tæppet med en klud vredet hårdt op i koldt vand for at fjerne tis og syre.
- Gentag behandlingen, evt. flere gange, indtil du ser, at pletterne er reduceret eller helt væk, samt til lugten er mindsket eller helt væk.
Hvordan fjerner du pletter på tæppet fra babymos fra babyer?
Rengøring af babymos på tæpper fra babyer kan være svære at få bugt med, da meget babymos indeholder et væld af naturlige og komplekse frugtfarver og farver fra bær.
Men der er en mulig løsning lige ved hånden. Gør sådan:
- Fjern så meget af den spildte babymos som muligt med en fugtig, ren klud.
- Lav dernæst en opløsning med 9 dl vand tilsat 1 dl citronsyre, husk at anvende handsker ved håndtering af syre.
- Gnid opløsningen ind i pletterne med babymos på tæppet.
- Lad det stå i blød et par timer og dub tæppet med en klud vredet hårdt op i koldt vand for at fjerne mos og syre.
- Gentag behandlingen et par gange.
- Sæt dernæst babymosen i blød i flydende glycerin og lad det stå en række timer.
- Dub tæppet med en klud vredet hårdt op i koldt vand for at fjerne mos og syre.
- Gentag evt. behandlingen et par gange til pletterne med mos er reduceret eller helt væk.
Rensning af tæppe med bagepulver?
Det er en dårlig idé at bruge bagepulver til rensning af pletter på et tæppe, da bagepulver indeholder stivelse som hovedingrediens.
I bedste fald opløser du dele af pletter på tæppet aktivt med de aktive ingredienser i pulveret, men i værste fald står du tilbage med pletter af stivelse på tæppet i stedet for. Så vær altid varsom med at anvende køkkeningredienser til rengøring.