Få hjælp af en mediator til at løse nabokonflikten. Foto: Tommy Verting
Har naboen klippet hækken for kort, bliver du drevet til vanvid af skrigende unger i havetrampolinen, eller er I røget i totterne over, hvor skellinjen bør gå?
Der kan være mange anledninger til en nabokonflikt, og rigtig mange boligejere har oplevet at befinde sig midt i en. Dermed har de også oplevet de store personlige omkostninger, der følger med - folk bliver syge, må flytte, ja en mand har sågar dræbt sin nabo på grund af en nabostrid.
Mediation som konfliktløsning tvinger naboer til at snakke
Vil du undgå at komme helt derud, er hjælp fra en mediator en mulighed. En mediator søger at mægle og guide kamphaner i en konflikt frem mod et fælles kompromis.
I den proces er paragraffer og jura lagt på hylden, og i stedet er dialog og forståelse i centrum.
- Vi kan alle komme i en situation, hvor der er brug for en tredjepart til at få dialogen i gang. Mange af de naboer, jeg møder, har ikke snakket sammen i flere år. Når de så sidder over for hinanden til en mediation, føler de en enorm lettelse, siger landinspektør Anne Kristine Munk Mouritsen, som er uddannet mediator og bruger redskaberne dagligt, når naboer ringer med problemer.
Få løst nabokonflikten uden at udpege hverken vinder eller taber
Det samme er tilfældet for Kristian Baatrup, der kombinerer jobbet som landinspektør og ejendomsrådgiver med rollen som mediator.
- En mediationsproces er et alternativ til retssagerne og et værktøj for naboer til at få skabt en løsning og et godt forhold til hinanden. Et hegnsyn eller en domsafsigelse løser jo sjældent konflikten. Det giver kun en af parterne ret, og den tabende part vil næsten altid tabe ansigt. Under en mediation er det op til naboerne at finde en holdbar løsning i fællesskab.
Sådan foregår en mediation
En mediationsproces består af 5 faser. Det er de stridende parter, der skal finde frem til løsningerne. Mediatoren fungerer blot som hjælper og guide i den proces.
- Fri fortælling
Begge parter fortæller deres version af, hvordan de ser konflikten. Imens lytter modparten uden at afbryde og uden at tage stilling til, hvorvidt det er sandt eller falsk. Formålet at åbne for en forståelse af modpartens intentioner og reaktioner. - Formulering af behov
Parterne formulerer hver især deres behov, bekymringer og interesser. Krav som "Du SKAL flytte dit træ", skal byttes ud med en argumentation, som bunder i et reelt behov - fx "Dit træ skygger, så jeg ikke får sol nok i min have. Sol er vigtig for mig". Parterne udarbejder til slut en fælles problemformulering, som i det videre forløb skal danne rammen om en løsning. - Frirum for løsninger
Parterne brainstormer i fællesskab på, hvilke forslag der kan være mulige løsninger på problemerne. Mediatoren hjælper måske naboerne på vej med spørgsmål som "Hvad nu hvis...?" eller "Kunne man forestille sig...?" - Forhandlingen
Her handler det om at finde frem til, hvilke forslag der kan bruges. Parterne afslutter med at få formuleret en fælles aftale. - Handlingsplan
Parterne underskriver aftalen. Netop det at sætte sin signatur på en fælles plan er et vigtigt mentalt skridt, da det signalerer en accept og ikke mindst en ny start.
Hvordan får du kontakt til en mediator?
Anne Kristine Munk Mouritsen og Kristian Baatrup er blandt de 10-15 landinspektører, som har taget en mediatoruddannelse. Og selvom mediation er en universel proces, kan det i praksis være en fordel, at mediatoren har kendskab til det aktuelle konfliktområde.
Der findes mange forskellige faggrupper, som tilbyder mediation. Se bl.a.:
Hvad koster en mediationsproces?
Det varierer, hvor meget en mediation koster. Timeprisen ligger typisk fra 1.000-3.000 kr. ekskl. moms. Og du skal regne med, at der ofte går op til 4 timer med selve mediationen. Derudover bruger mediatoren typisk et par timer på forberedelse.
Det koster således noget at få løst nabostriden med denne form for konfliktmægling. På den anden side skal du holde det op mod, hvad sjælefred og ro i livet koster. Det har du sjældent, når konflikten med naboen kører.
Alternativer til mediation?
Retsmægling
Alle retsinstanser bortset fra Højesteret tilbyder retsmægling i civile sager som et alternativ til en domsafsigelse eller et traditionelt retsforlig.
Retsmægleren er en dommer, en domstolsjurist eller en advokat, som har gennemgået en særlig uddannelse i retsmægling. Du betaler salær til din egen advokat, hvis du modtager retsmægling.
Læs mere om retsmægling på domstol.dk
Åben konfliktrådgivning
Center for Konfliktløsning tilbyder åben konfliktrådgivning, som er et tilbud til alle, der befinder sig i en konflikt. Rådgivningen er gratis og anonym.
Der er ikke tale om decideret mægling mellem dig og naboen. Derimod har rådgivningen form af en samtale mellem dig og 2 rådgivere, som vil komme med forslag til, hvordan du får skabt en åben og klar dialog med din nabo.
Læs mere om Åben konfliktrådgivning på konfliktloesning.dk
