Mariehøns er nyttige at have i haven, da de er gode til at bekæmpe bladlus
Mariehøns er gode nyttedyr i haven
De små mariehøns er gode nyttedyr i haven, og selvom de ligner hinanden til forveksling, findes der 50 forskellige arter i Danmark.
Den mest genkendelige art er den syvplettede mariehøne, Coccinella septempunctata, der bliver 3-8 mm lang. Du kan kende den på det sorte hoved og det røde halvkugleformede skjold, som har 7 sorte pletter på dækvingerne.
En gammel myte siger, at pletterne på mariehønens skjold fortæller, hvor gammel den lille bille er, men sådan hænger det ikke sammen. Pletterne relaterer sig udelukkende til arten, og der findes mariehøns, som både har 2, 4, 16 og 24 pletter.
I haven er det mest almindeligt at møde mariehøns sidst på sommeren, hvor de stortrives i det varme vejr, men de kan findes året rundt blandt planter, kvas, sten og blade.
Fakta om mariehøns
- Udbredt i Europa, Asien og Nordafrika, men findes også i USA og Australien.
- En mariehøne får en længde på mellem 3-8 mm., når den er udvokset.
- Hunnen lægger æg, og der produceres op mod 100 æg i et kuld.
- Spiser primært bladlus, nektar og pollen.
- I Danmark lever mariehøns både i haver, parker og den vilde natur.
Her er en larve ved at blive til en mariehøne, ved at skifte dens hud.
Fra larve til mariehøne
Mariehønen lægger sine æg mellem bladluse, så larverne lige efter udklækning kan begynde at spise. De små larver har et kraftigt mundparti, så de gør hurtigt et indhug i bladlusene.
Selvom mariehøns ser søde ud, er de rovdyr. Lever der ikke nok bladlus til alle de nyudklækkede nyttedyr, spiser larver fra mariehøns deres søskende i kampen for at vokse sig store.
Som et led i udviklingen fra larve til mariehøne skifter larverne deres hud. Det gør de op mod 7 gange, før de kan klassificeres som fuldvoksne mariehøns.
Hvordan får jeg flere mariehøns i haven?
Vil du have flere mariehøns i haven, kan du lade være med at bekæmpe bladluse med kemikalier. Den effektive gift slår bladlusene ihjel, men samtidig udrydder den også mariehønsene og deres vigtigste fødekilde.
I stedet er det en god idé at opbygge en stor biodiversitet i haven, som tiltrækker mariehøns, bier, sommerfugle og andre nyttedyr, som naturligt kan bekæmpe skadedyrene.
Et insekthotel kan også lokke flere mariehøns til haven, og særligt i de kolde måneder har dyrene glæde af et sted, de kan overvintre. På samme måde vil kvas-, sten- og bladbunker også være gode opholdssteder for mariehøns i haven.
Her er en mariehøne ved at spise pollen fra en blomst
En mariehøne der er i gang med at spise bladlus
Hvad spiser mariehøns?
Hvad mariehøns spiser afhænger af årstiden. I det tidlige forår spiser de pollen og nektar, mens de senere på sæsonen primært lever af bladlus.
Tørke får bladlusene til at eksplodere på planterne, som på grund af vandmangel er særligt udsatte for angreb. I de perioder kan du opleve en stor stigning af mariehøns i haven, for nu er der føde nok til dyrene. Du kan se, hvordan de samler sig i store klynger på de angrebne planter, hvor de gør et massivt indhug i ophobningen af de generende bladlus.
Det er også i de år, hvor der har været rigeligt med føde, at der klækkes særligt mange larver. En mariehøne lægger mellem 40 og 100 æg i et kuld, men jo mere mad, der har været tilgængelig, jo flere æg produceres der. Bliver den kommende vinter samtidig mild, vil du få flere mariehøns i haven i det kommende år.
Hvor lever mariehøns?
Mariehønen er en af de første forårstegn. Efter flere måneder med kulde kryber de frem fra blade, græs og grene, hvor de har overvintret. Er der året før blevet klækket mange mariehøns, og har de haft gode muligheder for at overvintre, vil haven bugne af de røde nyttedyr, som søger efter føde mellem spirende planter.
Om vinteren går mariehøns i hi. Når efteråret kommer, samles de i flokke, hvor de i klynger sover vinteren igennem. I løbet af vinteren kan du finde sovende mariehøns under sten, bark, græs, blade og grene i haven, men mariehøns lever også i husenes sprækker, når vinteren banker på. Det er særligt i kolde rum, fx udestuer, lofter og skunke, at mariehøns lever, når det bliver vinter.
Hvilke dyr er mariehønens naturlige fjender?
Du har sikkert oplevet, hvordan en mariehøne – før du sendte den på tur til Vorherre for at bede om godt vejr i morgen – strintede et par gule pletter på din hånd. For mariehønens fjender er den gule væske stærkt ildelugtende, og netop derfor er denne forsvarsmekanisme god. Den skræmmer nemlig de naturlige fjender væk.
Mariehønens røde skjold er også en forsvarsmekanisme. I naturen indikerer kraftige farvekombinationer som gul/sort og rød/sort, at et dyr enten er giftigt, smager dårligt eller kan stikke. Derfor virker mariehønens røde farve afskrækkende på fjenderne, som tror, den er giftig, og derfor undgår at spise den.
Netop derfor har mariehøns ikke mange fjender, men myrer kan gøre livet vanskeligt for de sortplettede biller. På samme måde som mariehøns lever myrer af bladlus, og de forsvarer ihærdigt deres ret til bladlusbuffeten, så der ikke efterlades meget mad til mariehønsene.
Hedder det mariehøner eller mariehøns?
Marie, marie, marolle. Kært barn har mange navne, og Marihønen Evigglad, der blev til Madam Snegl i børnesangen, begejstrer både store og små i haven.
Imidlertid har navnet til tider skabt forvirring, for hedder det egentlig mariehøner eller mariehøns, når store flokke af sortplettede biller finder vej til haven? Ifølge Den Danske Ordbog kan du selv vælge, hvorvidt du vil sige mariehøns eller mariehøner.
Den invasive harlekinmariehøne jager artsfællerne på flugt
Både gartnere og haveejere anser mariehøns som nyttedyr, der gør gavn i haven, men siden 2006 har de såkaldte harlekinmariehøns, der betegnes som en invasiv art, skabt store problemer. De trænger ind i boligerne om vinteren, hvor de udskiller et lugtende stof, som er meget vanskeligt at vaske væk, og netop derfor gælder det om ikke at få arten indenfor.
Harlekinmariehøns gør ikke kun skade på din bolig. De jager også deres artsfæller på flugt, når de kommer flyvende i store flokke, ligesom de gerne sætter tænderne i mariehøners larver. På den måde kan de udrydde andre arter af mariehøns i haven og på kort tid formere sig markant.
Den største udfordring med harlekinmariehøns er, at de ligner de andre arter til forveksling, og derfor kan det være vanskeligt at afgøre, om du har invasive mariehøns i haven.
