Spørg Bolius

Er skægkræ farlige, og hvordan kommer vi af med dem?

Til Bolius

I vores rækkehusbebyggelse breder "skægkræ" sig fra hus til hus.

De fleste af os har aldrig hørt om dem før, men nu forlyder det, at de er kommet til landet med pap-emballage fra Norge og Finland.

Et enkelt hus har brugt 6000 kroner på at få dem udryddet (af et professionelt firma), men helt uden success.

Spørgsmålet er, om det er en håbløs kamp at forsøge at udrydde dem, og om der egentlig sker noget ved at have dem i huset.
Vi har jo i perioder
også sølvfisk, edderkopper og stankelben? De er vel ikke farlige eller skadelige?

Venlig hilsen Kaj K

Hej Kaj K

Skægkræ er forholdsvis nye i Danmark. De er i familie med sølvkræ som vi har haft i mange år.

Skægkræ er meget svære at slippe af med, de kan leve i mere tørre omgivelser end sølvkræ. De lever i lang tid op til 7 år, lægger omkring 200 æg i løbet af livet og kan gemme sig i meget små sprækker og revner.

Skægkræ kan æde papir og tekstiler. Men de er ikke farlige. Det kan ”bare” være meget generende.

I kan læse mere om dem i denne artikel: Sådan får du bugt med skægkræ i boligen

Eller i denne e-bog Pestum , Skadedyr i hus og hjem  - Skægkræ

 

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Tine R. Sode, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden