Spørg Bolius

Er min ligusterhæk død?

Har lille liguster hæk ud til vejen men det ser ud til at det halve af hækken er gået ud. Sådan så den også ud sidste å,r men jeg troede at den ville komme igen i år - men det ser ikke sådan ud.

Er der noget jeg kan gøre for at få den til at gro igen, eller skal jeg vente og se til næste år og hvad kan årsagen være ???

Mvh Finn

Kære Finn
 
Hvis der er tale om en nyplantet hæk, så kan det tænkes, at den har været opbevaret for længe på køl hos leverandøren. Det har planterne ikke godt af og derfor går de ud. Hvis hækken er forholdsvis ny, så ville jeg lave en reklamation hos forhandleren.


Sommeren 2023 har været aldeles våd og med en del varme i sensommeren. Det giver ideelle levevilkår for bladpletsyge, der er en svamp der ofte angriber liguster. Hvis det er tilfældet, vil bladene være angrebet af brune pletter. Her er der vigtigt at sikre, at hækken ikke får for meget vand og at der er god luftcirkulation.


Da jeg ikke har modtaget noget foto kan jeg ikke se om hækplanterne er gået ud. Hvis du skraber lidt i barken forskellige steder med en negl eller en skarp genstand, så kan du se om der er lysegrønt nedenunder barken. Hvis det er tilfældet, så giv hækken en chance mere. Hvis alle grenene viser sig at være brune inden under barken, så er det fordi de er gået ud. I så tilfælde skal hækken op og du må starte forfra med en ny hæk.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Louise Axholm, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden