Spørg Bolius
Er højden på hegn om nabo terrasse lovlig?
Hej Bolius, min nabo har bygget en terasse hævet ca 25 cm over hans græsplæne. Oven på terrassen er der monteret et plankeværk, som står 65 cm fra skel (en hæk som er 2m høj). Plankeværket er 2,35 m i højden. Mit spørgsmål er, om en
højde på 2,35 m er i orden efter hegnsloven, eller om jeg kan forlange at få det gjort lavere. Plankeværket er sort, og tager en del lys samt den udsigt vi før havde fra vores hus. Med venlig hilsen Ole
Hej Ole O
En terrasse betragtes generelt som hævet hvis den er mere end 30 cm over terræn, og må så ikke opføres nærmere end 250 cm fra skel.
Når der er tale om eget hegn må det have en højde som fælleshegn + afstand til skel, så hvis det står 65 cm fra skel må det have en højde på 180 cm + 65 cm = 245 cm.
Og hvis der er tale om skur overdækning eller lignende der må bygges nærmere end 250 cm fra skel, må højder ikke overstige 250 cm.
Så da terrassen "kun" er hævet 25 cm over terræn og hegnet er placeret 65 cm fra skel ser det umiddelbart ud som om at reglerne er overholdt.
Læs mere her: Hegn og hæk i skel - her de vigtigste regler
Med venlig hilsen