Spørg Bolius
Er dette en gammel skelsten, og hvornår er den sat?
Hej Bolius
Jeg er lige stødt på denne cementsten ved vandkanten i Krags Mose, Søllerød. Gætter på skelsten. Der er en kongekrone og KLL (lidt svært at læse).
Er bare nysgerrig. Hvor gammel mon den er?
Venlig hilsen Christel
Kære Christel
Dejligt, dejligt billede!!
Det er en meget fin skelsten med kongekrone og påskriften SKEL (S´et er lidt svært at læse). Nyere skelpunkter er typisk markeret med enten betonpæle eller jernpæle; den viste er ikke så typisk i vores område – så det er et fint ”fund”. Det er min umiddelbare vurdering, at den er fra 1950-1960´erne.
Jeg vil anbefale, at du bliver medlem af Facebook-gruppen ”Alverdens Fixpunkter”, hvor det er muligt at dele billeder af fikspunkter og skelmarkeringer op (…ja ja det er lidt nørdet).
Med venlig hilsen