Spørg Bolius
Er det skimmelsvamp vi har fundet under tapetet?
Hej Bolius
Er det skimmelsvamp, jeg har fundet i hjørnet under tapetet?
Venlig hilsen Lotte P
Hej Lotte P
Ja, jeg er ret sikker på, det er skimmelsvamp.
Det er ikke ualmindeligt, at der opstår skimmelsvampe i hjørner på boligen. Der er ikke så meget ventilation omkring hjørnerne, og der er oftest også køligere, som gør. at der dannes kondens og dermed skimmelsvampe. Desuden kan der være opstigende grundfugt. Der kan også være tale om et utæt tagnedløb eller en utæt tagbrønd, som giver opfugtning i hjørnet.
Jeg vil anbefale, at alt tapetet bliver fjernet i området, og at skimmelsvampen afrenses med fx rodalon eller hysan/protox (husk at støvsuge grundigt).
Viser det sig at være et større område, bør man nok få et professionelt firma til at fjerne det.
Det er vigtigt, at årsagen til skimmelsvampen findes. Ellers vil den jo bare opstå igen.
Med venlig hilsen