Spørg Bolius
Elpris og CO2
Hvorfor er den samlede elpris dyrere i spidsbelastningsperioden, selvom strømmen er grønnere?
Er det fordi, der ikke er ‘plads’ i ledningerne, selvom der produceres masser af grøn strøm, når vindmøllerne drejer? Dvs. er der en faglig forklaring på svinget i nettarif over døgnet, udover at man (hvis strømmen er sort) helst vil udjævne forbruget ud over døgnet?
Jeg håber, at der er en god forklaring på, hvorfor strømmen ikke er billigst, når der produceres mest vedvarende energi - for ellers modvirker tarifmodellen den grønne omstilling…
Dbh. Malene
Kære Malene
Nettariffen er en fast afgift, som ikke tager hensyn til om vinden blæser eller solen skinner. Der hvor der dog er taget lidt hensyn, er vinter i forhold til sommer. Nettariffen er billigere om sommeren, bl.a. fordi der produceres mere solstrøm, men også fordi der ikke bruges nær så meget el, til opvarmning (hvilket bruges både til elradiatorer og varmepumper, men faktisk også er en del af fjernvarmeproduktionen).
Spidsbelastningen ligger 17-21, og kaldes også kogespidsen, da det netop er der, der er et voldsomt pres på elforbruget. Så det er et forsøg på at skubbe forbruget over i perioder hvor der er masser af strøm i kablerne. Og ved at give en økonomisk gevinst i de perioder, er det faktisk lykkedes at ændre en del på forbruget. (Man kunne også kalde det en straf i kogespidsen, men det kommer vist an på hvordan man ser på det.)
Så der er en mening med det, men det kan ikke reguleres fra dag til dag. Det er i stedet det som sker hvis man har en variabel timepris som de fleste har i dag.
Med venlig hilsen