Efter store prisstigninger: Finansiel vagthund vil dæmpe boligpriser

Boligprisernes flugt mod skyerne i specielt Københavnsområdet bør begrænses, og regeringen bør derfor stramme op på kreditmulighederne, så væksten i huspriserne kommer ned i et mere normalt leje. 

Sådan lyder det i korte træk fra regeringens finansielle vagthund, Det Systemiske Risikoråd, der har forhenværende nationalbankdirektør, Lars Rohde, som formand.

I en pressemeddelelse peger rådet især på, at de høje boligpriser skyldes de meget lave renter og muligheden for afdragsfrihed i kombination med en meget høj efterspørgsel. Det driver boligejernes gæld i vejret.

For høje boligpriser kan give økonomisk nedtur

Alt sammen er det med til at øge risikoen for en ny nedtur på boligmarkedet, som kan ramme både banker, realkreditselskaber, de enkelte boligejere og samfundet i almindelighed. Í den situation vil banker og realkreditselskaber tabe penge, hvilket kan tvinge staten til at træde til med økonomisk støtte. Mange boligejere vil blive teknisk insolvente og får svært ved at sælge deres bolig. I værste fald smitter boligkrisen af på realøkonomien med øget arbejdsløshed som resultat.

Det Systemiske Risikoråd har endnu ikke besluttet sig for, hvilket konkrete anbefalinger det vil forslå regeringen. Men ifølge pressemeddelelsen vil Rådet ”analysere effekterne af forskellige tiltag rettet mod boligmarkedet”.

I Rådets finansielle værktøjskasse ligger bl.a. muligheden for:

• At begrænse afdragsfriheden
• Lægge en yderligere begrænsning på udbredelsen af variabelt forrentede realkreditlån (flekslån)
• Øge kravet til, hvor stor udbetalingen skal være. 

Alle sammen tiltag, som i forskellig grad vil dæmpe de forventede prisstigninger i 2021. I sin seneste prognose fra marts 2021 forudser Nationalbanken en prisstigning i år på 10 procent for villaer og rækkehuse på landsplan mod en prisstigning på 5,9 procent i 2020 opgjort på kvartalsbasis.

Nyt 30-årigt afdragsfrit lån kan få boligpriser til at stige

Især kan det antages, at realkreditselskabernes nye og meget efterspurgte 30-årige lån med afdragsfrihed i hele lånets løbetid, er en torn i øjet på risikorådet. Lånet ydes inden for 60 procent af vurderingen og er specielt rettet mod de store byområder, som brillerer med store prisstigninger på boligmarkedet.

Sporene fra indførelsen af afdragsfrie lån i 2003 skræmmer nemlig fælt. Trods økonomernes spådomme om det modsatte, var afdragsfriheden med til at opbygge en boligboble, som senere ledte frem til et prisfald på små 20 procent fra 2007 til 2012 for villaer og rækkehuse.

Tidligere har Det Systemiske Risikoråd anbefalet strammere kreditmuligheder, hvis der var lagt op til ”for store” prisstigninger på boligmarkedet. 

På foranledning af risikorådet greb den daværende regering ind og strammede kreditmulighederne med effekt fra 1. januar 2018. Stramningen indebar, at det blev vanskeligere for højt forgældede boligejere at opnå realkreditlån med afdragsfrihed og rentetilpasningslån som F1- og F3-lån. 

Formelt set gjaldt stramningen af kreditmulighederne over hele landet, men ramte i praksis næsten udelukkende de højt forgældede boligejere i vækstområderne omkring København og Aarhus.

Efter kreditstramningen i 2018 steg huspriserne med 3,5 procent i årets løb mod en prisstigning i 2016 og 2017 på henholdsvis 4,2 og 5,2 procent.