Spørg Bolius

Døde grene på mit store blommetræ

Hej Bolius

Vores blommetræ ser ikke sundt ud og de senere år er der kommet flere visne græne og færre blade på træet. Hvad kan det skyldes og er der noget vi kan gøre for at træet bliver sundere. Vil det hjælpe at klippe det noget tilbage....mangler det noget i jorden el.?

Det står strategisk godt mellem os og naboen så vi vil meget nødig se det gå til. Jeg har vedhæftet et billede og kan tage flere, hvis det kan hjælpe. Ser frem til at høre fra jer. 

Mvh Christian

Kære Christian

Jeg formoder, at dit blommetræ af blevet ramt af den svampesygdom der hedder grå monilia. For at sygdommen ikke breder sig, så skal du bortskære alle de grene der er visne eller døde.

Til efteråret kan du med fordel kalke jorden under blommetræet. Drys kalk i det område som kronen på træet dækker. Det vil give næring til en ny vækstsæson. Denne kalkning kan med fordel gentages hvert år.

God arbejdslyst

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Louise Axholm, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden