Familien Buchard bor i Skademosen, hvor boligerne er bygget af træ.
Træ på væggene, træ på gulvet, træ på loftet.
Knap er man kommet indenfor i boligen i Skademosen, før det står klart, at der er noget, der er anderledes her, end hvad der er traditionelt i Danmark.
Skademosen ligger i Trekroner øst for Roskilde, og det er en almen boligafdeling under Boligselskabet Sjælland.
Netop almene boligforeninger har været med til at sætte den spirende trend til at opføre boliger helt eller delvist i træ, og det sker med en kraftig skelen til klimadagsordenen.
Entréen fører ind til et køkken-alrum, hvor der gennem et stort vindue er udsyn til nogle af de andre bygninger i Skademosen, som tilsammen har form som to hestesko og rummer 44 boliger. Det er nemt at se, at også den ydre beklædning er af træ.
Bonus med en bolig af træ
Familien Buchard gik ikke målrettet efter en bolig i træ, men var ikke i tvivl om, at de gerne ville prøve at bo i træhusene i Skademosen.
Jenny og Martin Buchard, som begge er først i 30’erne, er hjemme på denne dag plus Eske på otte måneder. Eske dels sover, dels grynter i mors arme under besøget. Der er en daginstitution rundt om hjørnet, når det bliver relevant. Familien omfatter også My på 14, Frej på 10 og Le på seks år. Skolen ligger to kilometer borte.
Familien var blandt de første beboere i Skademosen og flyttede ind i februar 2020. De kom fra en etagebolig i beton og gule mursten andetsteds i området. De ønskede mere plads og at komme ned i jordhøjde med direkte udgang til en lille have og naturen længere ude. De gik ikke målrettet efter en træbolig.
– Men da vi opdagede det her, var vi ikke i tvivl. Vi så det som en bonus, at boligen var af træ, siger Jenny Joan Buchard, som er professionsbachelor i tekstildesign og i øjeblikket har barselsorlov.
Vægge i massive træelementer og facade i lærketræ
Væggene i Buchard-familiens bolig er lavet af CLT, som er massive træelementer i krydslamineret træ i fem lag. De er bærende. Vægge og lofter er efterfølgende imprægneret med en maling af silikat, som er miljøvenligt og sikrer, at træet kan ånde. Gulvet er matlakeret træ.
Facaderne består af ubehandlet lærketræ, som med tiden patinerer til en sølvgrå fremtoning.
Træbeklædningen beskyttes delvist mod regn af et tagudhæng.
Martin Visby Buchard hjælper med de tekniske detaljer. Han har en vis indsigt i byggeteknik. Han er cand-techn.soc., ph.d. i miljøplanlægning og ekstern lektor på Roskilde Universitet, som ligger en kort cykeltur borte. Han arbejder desuden som miljøkonsulent i ingeniørvirksomheden NIRAS. Han har blandt andet forsket i cirkulært byggeri, men har ikke beskæftiget sig specifikt med træbyggeri.
Træhusene patinerer med tiden og giver hele området et organisk og naturligt udtryk. At være omgivet af naturlige materialer kan for nogle afhjælpe stress og give mere ro.
Træhuse er forbundet til naturen
Klimaaftryk er langt under kravet
Træbyggerier som Skademosen i Trekroner ved Roskilde og Lisbjerg Bakke ved Aarhus har et fornuftigt CO2-regnskab. Bygningsreglementet 2023 kræver, at alt nybyggeri med et etageareal over 1.000 kvadratmeter maksimalt må udlede drivhusgasser svarende til 12 kilo pr. kvadratmeter pr. år.
Et forskerhold fra Build på Aalborg Universitet har undersøgt klimapåvirkningen fra et større antal træbyggerier. Hovedkraft bag analysen var ph.d.-stipendiat Camilla Marlene Ernst Andersen.
Skademosen 7,1 kg. pr. m2. pr år
Heraf materialer (4,6) tekniske installationer (0,9) og drift (1,6)
Lisbjerg Bakke 9,4 kg. pr. m2. pr år
Heraf materialer (6,3), tekniske installationer (0,8) og drift (2,3)
Jenny og Martin Buchard oplever en øget forbundethed til naturen i træboligen i forhold til i deres tidligere beton-og murstenslejlighed. Flere sanser bliver aktiveret. En af dem er lugtesansen:
– Det er rart at træde ind i noget, som er friskt. Det leder tankerne hen på noget naturligt, når man mærker duften af træ. Væggene har et udtryk i sig selv, fordi de fremstår med strukturer. Man kan se årerne og knasterne. Det kan noget, når skygger rammer trævæggene om eftermiddagen. Det giver en særlig ro.
– Trævæggene spiller godt sammen med de rå brædder på facaderne udenfor og de vilde engarealer, som de individuelle haver glider over i, siger Martin Buchard.
Jenny og Martin Buchard fortæller, at trævæggene i sig selv er en del af udsmykningen.
– Man kan ikke bare beslutte, at nu skal den her væg være blå. Det er naturen, og det er man nødt til at forholde sig til, siger Jenny Buchard.
Af samme grund har de besluttet at hænge relativt få billeder og genstande op på væggene. Og så er der lydene:
– Træet arbejder, og det giver sig og knirker. Og der er harpiks, som nogle gange vandrer på væggen og falder ned på gulvet. Det er ret hyggeligt, siger Jenny Buchard.
Ventilatorer giver varme og træk
Væggene inde i boligen er lavet af såkaldt CLT, der i dette tilfælde er krydslamineret træ i fem lag. Væggene fungerer som bærende vægge.
Boligen er på 115 kvadratmeter i to plan. I stueetagen er der et badeværelse foruden køkken-alrummet. En trappeopgang fører til overetagen, hvor der er fire værelser.
Martin Buchard oplyser, at indeklimaet i træboligen i udgangspunktet er fint, men konstaterer, at det installerede ventilatorsystem ikke er optimalt. For at opfylde kravene i bygningsreglementet til luftskifte i en bolig skal ventilatorerne sættes til at blæse luft ind relativt kraftigt, hvilket blandt andet giver et stort varmetab.
– Det, vi i praksis oplever, er, at det trækker, siger Martin Buchard og tilføjer, at der arbejdes på at få varmesystemet skiftet.
Solpaneler sørger for strøm
Der er solpaneler på tagene i Skademosen, og de bidrager med el. Hver bolig har deres egen såkaldte inverter, der omdanner strømmen fra solcellerne til strøm, der kan bruges i boligen. Eventuel overskydende el går videre til elselskabet og honoreres kun med den rå markedspris. Omvendt skal forbrugerne betale elselskabets højere forbrugspris, når de skal hente strøm udefra.
Generelt oplever Buchard-familien, at der er en smule varmere om sommeren i deres træbolig end i deres tidligere bolig, især i overetagen, og der er lidt koldere om vinteren. Beton holder bedre end træ på varme, fordi det er et tungt, massivt materiale.
Familien registrerer også, at der er mere varierende luftfugtighed end i deres tidligere bolig, men det har de lært at justere for i udstrakt grad.
Boligselskabet Sjælland opfører flere træbebyggelser
Skademosen var den første af foreløbig fire afdelinger med træboliger, som Boligselskabet Sjælland har besluttet at bygge.
Per Bro, byggechef i Boligselskabet Sjælland, fortæller, at det oprindelig ikke var givet, at boligerne skulle være af træ.
– Vi ville gerne have vores eget byggesystem og et strategisk samarbejde med rådgiver og entreprenør. Formålet var at højne kvalitet og minimere byggeskader, uden at det blev dyrere. Vi lagde også vægt på en miljømæssig profil, siger Per Bro.
Efter Skademosen opførte boligselskabet Toppen, ligeledes i Trekroner. Derpå Skousbo i Viby Sjælland, som er undervejs. Arbejdet med Søgården i Glumsø begynder senere i år.
Alle byggerier har en CO2-udledning, som ligger et pænt stykke under kravet i bygningsreglementet. Søgården er med i Realdanias og Villum Fondens indsats med overskriften ”Boligbyggeri fra 4 til 1 planet”.
Overetage med masser af lys
Overetagen er større end underetagen, fordi en del af den går ind over den ene nabos bolig. Der er hele 3,8 meter til kip og masser af lys.
Når beboerne flytter ind, er overetagen ét stort rum, og det er op til dem selv at indrette det efter en af boligforeningens modeller.
Jenny og Martin Buchard brugte det første år på at lære træboligen at kende, inden de skred til handling. Det var ved selvbyg. De lavede to børneværelser ved at opsætte vægge. Resten har de opdelt med et højt klædeskab til et soveværelse og endnu et børneværelse. Et lille sofahjørne ved trappeopgangen tjener til stue.
De valgte at holde sig til boligens udtryk og bygge i træ, mens de fleste andre beboere har opsat gipsvægge.
– Vi lavede et træskelet med træfiberisolering imellem, som vi beklædte med massive gulvbrædder. Det er lækre materialer, og det har vist sig at være en rigtig god løsning, siger Martin Buchard om væggene.
Træoverfladerne i Skademosen går igen i hele boligen, også i køkkenet.
Utilstrækkelig lydisolering
Der er to lag CLT-plader med isolering imellem til naboerne til begge sider. Det fungerer ifølge Jenny og Martin Buchard glimrende.
– Vi ved, at den ene nabo til tider spiller meget høj musik, men det er ikke noget, som trænger ind til os, siger Jenny Buchard.
Mellem etagerne er der lagt en lyddæmpende lyddug. I den del af Buchard-familiens overtage, der rækker ind over en nabos bolig, er der i etageadskillelsen desuden anbragt blandt andet isolering og gulvgips. Det giver en niveauforskel på gulvet i overetagen. Men det er ikke tilstrækkeligt.
– Når underboen taler i telefon eller ser fjernsyn, kan vi følge med, siger Jenny Buchard.
Brandbehandlet træ skal forhindre brand
En særlig overvejelse ved træboliger er brandfare, men det gælder især i bygninger på over fire etagers højde. Dog har det i Skademosen været nødvendigt at brandbehandle den udvendige træbeklædning på de bygninger, som har lille afstand mellem gavlene.
Jenny og Martin Buchard fastslår, at de ikke er bekymret for brand.
Boliger i Skademosen skal forbedres
Ud over at være beboer er Martin Buchard formand for afdelingsbestyrelsen i Skademosen. Han er derfor også opmærksom på, hvordan Boligselskabet Sjælland i samarbejde med beboerrepræsentanter kan forbedre boligerne og bomiljøet – og rette op på skavanker.
Han siger, at det nuværende ventilationssystemet blæser ind og ud af samme kanal, hvilket er sårbart i forhold til at bevare et godt indeklima, og at der arbejdes på et nyt system som kan sikre sundt indeklima og minimere varmetabet.
Med tiden får træoverfladerne en sølvgrå overflade, når de naturligt patinerer.
Væggene i Buchard–familiens bolig er meget modtagelige over for farve, for eksempel fra børns legetøj. Det er siden lykkedes at finde en alternativ åndbar imprægnering. Så er det nok at tørre med en klud for at fjerne farve.
Gulvet er meget sart over for snavs og mærker. Af samme grund bliver alle bedt om at efterlade fodtøj på en stor måtte hos familien.
Glade for at bo i bolig af træ
Jenny og Martin Buchard er samlet set rigtig glade for at bo i den nybyggede bolig lavet af træ.
- Vi har været indstillet på, at det her er lidt af en test, siger Jenny Buchard.
De opfordrer andre, som overvejer at gøre en træbolig til deres hjem, til at sætte sig ind i på forhånd, hvad det indebærer at bo i en bolig af træ. Det kræver også god kommunikation fra boligforeningen eller sælgeren, så man ved, hvad man går ind til.
- Som mennesker har vi gået meget op i at beherske naturen. Som beboer i et træbyggeri bliver man tvunget til at underlægge sig den måde, boligen er på, siger Martin Buchard.
Undersøgelse: Sådan klarer træboliger sig
Henriikka Taipale er rådgivende ingeniør på Center for Træ og Biomaterialer på Teknologisk Institut. Hun har i samarbejde med Alexandra Instituttet undersøgt bomiljøet i Skademosen og Lisbjerg Bakke-byggerierne, som er opført helt eller delvist i træ. Undersøgelsen omfatter interviews, spørgeskemaer og tekniske målinger.
Skademosen
Akustik
De interviewede beboere er overvejende tilfredse med lydforholdene trods støj fra ventilationssystemet og de indre trappeopgange. Målinger viser, at lydforholdene overholder reglerne.
Æstetik og sanseoplevelser
Beboerne værdsætter den æstetiske værdi, som de knytter til at være omgivet af synligt træ. Beboerne glæder sig også over de taktile og sanselige oplevelser i form af dufte og lyde, som træoverfladerne giver.
Indeklima og emissioner
Alle beboere melder om træk, når de er tæt på ventilatorer. Beboerne oplever, at luften i boligen er for varm om sommeren og for kølig om vinteren. De mener, at mulighederne for at justere på temperaturen indendørs er for dårlige. Generelt er beboerne tilfredse med luftkvalitet, luftfugtighed og duft.
Energiforbrug
Bygningerne er gode til at holde på varmen. Der var ikke adgang til data om energiforbruget.
Bæredygtighed
Beboerne ser træ som et bæredygtigt byggemateriale. Beboerne oplever, at de også bliver mere generelt opmærksomme på bæredygtighed, fordi de bor i en træbolig.
Bygningen som helhed
Beboerne er temmelig tilfredse med deres bolig. Mange vil gerne tættere på naturen og sætter bæredygtighed højt. At bo i en træbolig bidrager til begge disse værdier.
Lisbjerg Bakke
Beboerne er generelt meget tilfredse med deres bolig. Beboerne værdsætter, at boligerne er bæredygtige, og beboerne er glade for synet af træ.
De erklærer sig nogenlunde tilfredse med lydforholdene. Men de oplever, at luften i boligen er for varm om sommeren, og de ønsker at få bedre kontrol med indeklimaforholdene ligesom i Skademosen.
Beboerne er ikke bekymrede over risikoen for brand. Der er sprinklere i hver bolig. Et underjordisk vandpumpesystem generer nogle beboere med støj og udstødningsgas, når det jævnligt skal afprøves.
Lisbjerg Bakke
Foto: Tegnestuen Vandkunsten
Lisbjerg Bakke er et alment boligbyggeri i Lisbjerg nord for Aarhus, hvor der i vid udstrækning er anvendt træ. Men der indgår også beton og stål.
Boligafdelingen hører under boligselskabet AL2bolig og består af brede, fritliggende huse i tre og fire etager, der ligger forskudt. Der er 40 boliger i alt, heraf er fem ungdomsboliger.
Bygningerne er konstrueret med søjler og bjælker i limtræ. Etageadskillelserne er sammensat af CLT-elementer og armeret beton af hensyn til lyden. Den ydre beklædning består af ubehandlet rødgran.
