Derfor udgør private kloakker en blind vinkel i kampen mod rotter

På trods af en ihærdig indsats er rotter stadig et stort problem mange steder i Danmark, hvor de udretter store materielle skader og spreder sygdomme.

Rotternes fremmarch hænger tæt sammen med kloakkernes tilstand, for rotterne udgør et langt mindre problem for mennesker, hvis det er muligt at holde dem under jorden.

Men hvis kloakrørene, der løber under dit hus, er utætte og fyldt med blindgyder, får rotterne optimale ynglebetingelser og dermed mulighed for at bære bakterier, virus, svampe og parasitter med op over overfladen.

En af de store hovedpiner i rottebekæmpelsen er fortsat, at mens kommunen let kan danne sig et overblik over offentlige kloakledninger og udbedre dem, hvor det er nødvendigt, kniber det med at få tjekket og udbedret de private kloakker.

- I Danmark har vi i omegnen af 60.000 kilometer private kloakledninger, som vi i grove træk ikke kender standen på, men hvor vi ved, at de generelt er i en dårlig forfatning. Det gælder særligt i parcelhusområderne, hvor kloakkerne mange steder har stået uberørte hen i over 60 år, siger Tine R. Sode, fagekspert i Videncentret Bolius.

Også Naturstyrelsen har slået fast, at de private kloakker og afløbsledninger ikke i ønsket omfang lever op til miljølovgivningen og dermed giver anledning til, at kloakrotterne får frit spil.

- Kommunen griber ikke ind i kloakker på privat grund. Og når ingen ved, hvor skidt det står til det med de private kloakker, kan eventuelle problemer få lov til at bestå i det uendelige. I forhold til rottebekæmpelsen betyder det, at det er svært at gribe fat om problemets rod, så længe der er mangel på viden og handlekraft i forhold til kloakkerne, siger Tine R. Sode.

En tv-inspektion af kloakrørene under et typisk parcelhus koster mellem 2.000 og 5.000 kr. I mange tilfælde kan en simpel strømpeforing i kloakken, der koster under 10.000 kr., være nok til at udbedre problemer, mens en kloakreparation i værste fald kan løbe op i over 100.000 kr., hvis haven skal graves op. Og netop udgifterne kan være en del af årsagen til, at mange boligejere vælger at kigge den anden vej i stedet for at få undersøgt kloakkerne.

Der gennemføres hvert år cirka 50.000 hushandler i Danmark, og i forbindelse med handlen er en tilstandsrapport en forudsætning for, at man som huskøber kan tegne en ejerskifteforsikring. Og omvendt, at man som sælger kan frigøre sig fra sit ansvar for skjulte fejl og mangler.

For køberen kan tilstandsrapporten også fungere som en dosmerseddel, der kaster lys over, hvad der skal gøres ved et hus for at bragt standen til et højere niveau.

- Vi ved, at det er under hushandlen, at der er motivation for at få gjort noget ved problemerne, og derfor har det været foreslået flere gange, at en tv-inspektion eller anden kloakundersøgelse skal være en obligatorisk del af huseftersynet. Forslaget er et forsøg på at afmontere den tikkende bombe, det er under samfundet og husejerne, at kloakkerne får lov at forfalde i fred, lyder det fra Tine R. Sode.

Juraen spænder ben

Den juridiske dimension udgør også et markant benspænd for, at husejerne får undersøgt kloakkerne, vurderer fagekspert Tine R. Sode.

- Hvis du vælger at få undersøgt dine kloakker, har du fået en viden, som du er juridisk forpligtet til at videregive i en bolighandel. Hvis en kloakundersøgelse har påvist et problem, kan du blive nødsaget til at give et afslag i prisen, siger Tine R. Sode.

Anders Quistgaard er advokat og indehaver af Quistgaard Advokatfirma. Han oplever for tiden en trend i retning af, at flere huskøbere vælger at få undersøgt kloakkerne forud for handlen. Det kan lyde snusfornuftigt, men som køber får du ikke vished om kloakkens tilstand uden risiko.

- Køberen får i det tilfælde samme problem som sælger, men med omvendt fortegn. Når du som køber har en viden om kloakken inden købet, vil det som oftest helt afskære dig fra at kunne rette et efterfølgende krav mod sælger. Som tingene er nu, efterlader det ofte både køber og sælger i et limbo, hvor aben som oftest bliver placeret hos sælger, forklarer Anders Quistgaard.

Tilbage står, at hverken køber eller sælger har nogen særlig motivation for at få undersøgt, hvordan det står til med rørføringen i det underjordiske. Det til trods for, at husejere ifølge Rottebekendtgørelsen er forpligtede til at sikre, ’at rotters levemuligheder begrænses mest muligt’.

Forslag om kloakker i tilstandsrapport sparket til hjørne

Torben Sønnichsen er særlig rådgiver for Folketinget og formand for den såkaldte erfagruppe for den forebyggende og giftfri indsats mod rotter.

Gruppen har foreslået, at kloakkerne skal berøres i tilstandsrapporten med en række spørgsmål, som huskøber kan stille til sælger, der er juridisk forpligtet til at svare ærligt.

Spørgsmålene skal blandt andet give svar på, om der er foretaget en tv-inspektion af kloakken, og om der i kloakken er installeret en rottespærre.

- Vi har længe arbejdet for, at kloakkerne bliver en del af tilstandsrapporten, og vi oplever, at der er bred enighed rundt om bordet blandt branchefolk, forsikringsselskaber og politikere om, at det er en god idé. Hvis det sker, vil det kunne lade sig gøre at få opdateret kloaktilstanden fremadrettet, forklarer Torben Sønnichsen.

Flere modsatrettede interesser

På spørgsmålet om, hvorfor forslaget ikke er blevet til virkelighed, hvis viljen er der, stikker svarene i flere retninger. I et skriftligt svar har daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) afvist forslaget med udgangspunkt i flere ting.

For det første er bekæmpelse af rotter ikke formålet med huseftersynsordningen. Dernæst, at et kloakeftersyn ”vil udgøre en ikke-ubetydelig udvidelse af tilstandsrapporten”. Det vil med andre ord blive dyrere at få lavet en tilstandsrapport.

Derudover har erhvervsministeren understreget, at en mere omfattende dokumentation vil kræve en uddannelse af den bygningssagkyndige som kloakmester eller en yderligere besigtigelse af en kloakmester.

Begge er argumenter, som Torben Sønnichsen ikke har meget til overs for.

- Køber og sælger kan jo blot aftale at få lavet en tv-inspektion, som ikke koster alverden. Og så skal man jo ikke male fanden på væggen, for det er langtfra sikkert, at der vil være problemer at finde i kloakken. Problemet er, at man først kan vide det med sikkerhed, når kloakken er blevet undersøgt, siger Torben Sønnichsen.

At kloakkerne stadig ikke er en del af tilstandsrapport, har også en bureaukratisk forklaring, da emnet falder under ikke færre end tre ministeriers ressortområde. Og mens man i Erhvervsministeriet har en opfattelse af, at det er for dyrt at lade kloakker indgår i tilstandsrapporten, bemærker Miljø- og Fødevareministeriet i et skriftligt svar til Folketinget, uden at forholde sig til de økonomiske konsekvenser, at ”en forpligtelse til at medtage kloaktilstand i tilstandsrapporter alt andet lige vil udgøre et positivt bidrag til den forebyggende indsats”.