Selvom det ikke er et lovkrav, er det en rigtig god ide at binde en knude om din pose med køkkenaffald og restaffald, så affaldet ikke ryger ud i containeren. For på den måde er du med til beskytte renovationsarbejderne mod kræft, lungesygdomme, maveinfektioner og hudlidelser. Og samtidig undgår du også lettere lugt, og at dyr som fluer og rotter kaster sig over affaldet.
Køkken-/restaffald – der hører under dagrenovation – omfatter alt fra madrester, pizzabakker og mælke- og juicekartoner til snavset emballage, bleer og snotklude.
Mikroorganismer vokser godt i husholdningsaffald
En stor del af affaldet i dagrenovationen er organisk, og det udvikler bitte små mikroorganismer som bakterier, svampe og deres affaldsstoffer – herunder også endotoksiner, giftstoffer fra bakterier, som består, selvom bakterierne er blevet nedbrudt.
De sundhedsskadelige mikroorganismer, der kan medføre førnævnte sygdomme, vokser særdeles godt i vådt husholdningsaffald med plante- og kødrester. Selv små mængder organisk materiale giver rig mulighed for vækst af mikroorganismer under fugtige betingelser og temperaturer på 20-30 grader.
Mikroorganismer spredes let og kan sidde i håret, på hænder, tøj og sko.
Affald, der ikke er i lukket affaldspose, giver risiko for coronavirus
Hvis restaffaldet ligger løst i en container, er du med til at udsætte skraldemændene unødigt for de sundhedsskadelige mikroorganismer. Det omfatter også risiko for coronavirus, da fx brugte lommetørklæder og ansigtsmasker også kan være en smittekilde.
Støv fra aske kan sprede bakterier og virus
Hvis du smider aske fra din brændeovn eller grill direkte i skraldespanden – og ikke i en forsvarligt lukket pose – kan noget af det flyve ud som støv, når containeren bliver tømt. Med bakterier eller virus i skraldespanden kan støvet transportere smitte over på skraldemændene.
For meget løst affald i beskidte containere
Ifølge flere skraldemænd og renovationsselskaber er forbrugerne generelt for dårlige til at pakke deres husholdningsaffald ind. Dertil kommer, at mange heller ikke holder en god hygiejne i deres skraldespand.
Når poserne lækker – fordi de ikke er bundet sammen, eller der er hul i dem – gror affaldet fast på siderne af containeren, hvis ikke den løbende bliver gjort ren. Det fastgroede affald er svært at fjerne og udgør en sundhedsfare for skraldemændene
Pak affaldet ind i poser og slip for at rengøre skraldespanden
Danskerne opfordres til løbende at gøre deres affaldsbeholdere rene, hvis affaldet ikke ligger i poser, der er lukket forsvarligt.
Men det er klart en fordel, hvis affaldet er pakket ind i poser, der er lukket forsvarligt. Derved bliver containeren ikke beskidt, og man behøver i princippet ikke at gøre den ren. Samtidig beskytter man skraldemændene og holder både lugt og fluer væk.
Knude på affaldsposen beskytter også mod rotter
Hvis du putter dit husholdningsaffald i poser, der lukker tæt, mindsker du også risikoen for, at rotter og andre skadedyr boltrer sig i dit skrald.
Det er vigtigt ikke at overfylde sin container og sørge for, at låget altid er lukket helt i. Hvis affaldet ikke er emballeret forsvarligt, vil lugten tiltrække skadedyrene. Er låget åbent eller kan vippes op, har ræve, fugle, mider og kakerlakker let adgang. Ræve og især store fugle som råger og måger kan sprede affaldet over flere kvadratmeter, hvilket vil tiltrække endnu flere rotter og skadedyr.
Gør affaldsbeholdere rene 2-4 gange om året
Hvis du ikke binder knude på skraldeposerne, bør du gøre dine affaldsbeholdere rene 2-4 gange om året.
Det er ikke farligt for private at rense deres containere – fx ved at komme vand og sæbe i containeren, lade skidtet synke til bunds og herefter tømme vandet ud i kloakken. Det er noget andet med skraldemænd, der hver dag bliver eksponeret for mikroorganismer.
Du kan også betale dig fra at rengøre skraldespanden. Flere private firmaer tilbyder rengøring af skraldespande, og det samme gør nogle affaldsselskaber.
Arbejdstilsynets vejledning: 6 slags risici skal undgås ved afhentning af affald
Ifølge Arbejdstilsynets vejledning skal renovationssystemer være indrettet, så de sikrer renovationsarbejderne mod:
- Påvirkning fra støvende og uhygiejnisk affald
- Klemning og nedstyrtning
- Stikkende og skærende emner
- Sikkerheds- og sundhedsmæssige ergonomiske risici
- Mikrobiologisk påvirkning i form af fx forurenet støv og væsker
- Risiko for irritation af hud eller allergi.