Spørg Bolius

Dampspærre ved efterisolering af sommerhus?

Hej Bolius.

Jeg har erhvervet mig et ældre sommerhus, fra ca 1970.
Der er tegn på borebiller som jeg nu skal have bekæmpet. I den foirbindelse vil jeg inden skadedyrsbekæmpelse fjerne den gamle isolering, dels for at få behandlet spær og lofts brædder over det
hele og også for at kunne få lagt ny isolering ud. Jeg tænker selv at ligge det i 2 lag af 95 mm med forskudte samlinger. Men mit spørgsmål er, om der bør være en dampspærre eller ikke?

Der ligger sikkert noget "mørt" plastfolie som ingen virkning har lige nu. Vores tiltænkte brug af sommerhuset er at det skal kunne bruges hele året, men som sådan mest om sommeren. Jeg er i tvivl, og jeg vil nødig
lave noget der kan lave en kondens samling, enten ved loft, eller andet sted.

Kan jeg undlade dampspærre helt?

Med venlig hilsen Torben

Kære Torben.

Jeg vil anbefale brug af dampspærre. Og så lidt mere isolering end 190 mm. Kravet til U-værdi i sommerhuse er 0,15 W/m2K, svarende til knap 300 mm. 

Når huset bruges, og der varmes op, vil der ske et damptryk udadtil som kan give fugt i tagkonstruktionen. Se Dampspærreguiden

Det er desværre lidt bøvlet at lægge dampspærre i oppefra på denne type konstruktioner, men det kan lade sig gøre.

Se ex Efterisolering af loft – dampspærre monteret oppefra | MEMBRAN-ERFA

Pøj pøj med projektet.

Relaterede artikler:

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Christina Schjervig, fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden