Ved at placere vinduerne rigtigt i facaden kan du anvende solens stråler til opvarmning af boligen. Foto: Mette Hvass
Hvad er passiv solvarme?
Dagslyset bidrager til opvarmningen i vores boliger. De fleste kender til, at der bliver for varmt inden døre i de varmeste perioder om sommeren, eller når man på klare vinterdage får et ekstra tilskud af varme ind gennem vinduerne midt på dagen. Det sker takket være solens stråler.
Det kaldes passiv solvarme eller bygningsintegreret solvarme, når du udnytter solens stråler til at varme bygninger op. Denne form for opvarmning er langtfra ny, men er noget man bl.a. har anvendt aktivt i passivhuse, som er forgængeren for de lavenergihuse, man i dag opfører.
Passiv solvarme virker i hele husets levetid og kræver hverken strøm eller vedligeholdelse.
Hvor meget energi giver passiv solvarme?
Solen spreder hver dag så meget energi ud over et parcelhus, at det svarer til 5-10 gange husets energiforbrug. Det er kun en lille del af denne energi, der kan udnyttes direkte til varme eller lys. Men ved at tænke over, hvordan du indretter dig, når du renoverer eller bygger om, kan du spare på både varmen og udgifterne til el.
Hvordan vinduet er udformet, og hvilke ruder der er sat i, har stor betydning for, hvor meget lys der kan komme ind i boligen.
Hvis vinduerne fx har store tykke rammer/karme og mange sprosser, kommer der mindre lys og mindre varme ind, end hvis rammer, karme og sprosser er spinkle og tynde.
Der kommer mindre dagslys gennem energiglas end gennem et enkeltlagsglas. Det skyldes den belægning, man kommer på glasset, som reflekterer varmen til boligen. Til gengæld holder energiruder meget bedre på varmen end termoruder. En energirude indeholder et eller flere energiglas, hvilket en termorude ikke gør.
Hvordan udnyttes dagslys bedst til opvarmning?
Både bygningens udformning og materialevalget er vigtigt at tage højde for, hvis du skal udnytte solens lys til varme. Derfor er det oftest i forbindelse med nybyggeri og større renoveringer, du kan få et udbytte ud af at tænke dagslyset med i dit energiregnskab.
I mange tilfælde kan solens energi udnyttes endnu bedre, hvis du er opmærksom på følgende, når du bygger et hus:
- Vinduesglassene: Jo mere isolerende glassene er, jo bedre. Du skal bruge energiglas, så der ikke opstår kuldenedfald fra store vinduespartier. Kuldenedfald opstår, når den indvendige glasflade er 6 °C koldere end luften i bygningen. Kuldenedfald opleves som træk.
- Placering: Hovedparten af vinduerne skal placeres i den sydvendte facade eller mod øst/vest. Glastilbygninger bør placeres mod øst, vest eller nord.
- Materialer: Varmen skal kunne opsamles af de indvendige vægge, som derfor skal være af tunge materialer, da de holder bedst på varmen.
- Lysindfald: Om vinteren skal den lave vintersol også kunne komme ind i bygningen.
- Solafskærmning: Der bør være solafskærmning for solen om sommeren, så du undgår overophedning – især mod syd og vest.
Energivinduer
Moderne vinduesruder isolerer i dag så godt, at de kan bidrage med at tilføre boligen varme. Dagslys udnyttes bedst til opvarmning ved at etablere store glaspartier og ovenlys, der tillader solens stråler at komme ind i boligen.
Ved at vælge en 3-lags rude vil der opstå et mindre varmetab, end hvis du vælger en 2-lags rude. Der vil komme mindre dagslys igennem de 3 lag end de 2 lag, men energibesparelsen vil stadig være større med en 2-lags rude. Den 3-lags energirude har to glas med belægning på, hvor den 2-lags har et.
Ovenlysvinduer
Jo mere lys du får ind i din bolig, jo mere opvarmer lyset boligen. Mangler du derfor sollys i din bolig, og vil du gerne spare på varmeregningen, kan det måske betale sig at få installeret ovenlysvinduer - enten i eksisterende bolig eller i nybyg. Husk dog solafskærmning, så du undgår overophedning af boligen om sommeren. Solafskærming kan både ske indvendigt og udvendigt.
Tunge materialer
Du får varmemæssigt mest glæde af det dagslys, der kommer ind i løbet af dagen, hvis varmen kan lagres i konstruktioner eller genstande inde i boligen. Varme lagres bedst i tunge materialer som fx murede vægge eller vægge af letklinkerbeton. Klinker eller fliser ligger som regel oven på et tungt materiale – nemlig beton, og derfor holder den gulvtype også godt på varmen.
Sydvendte facader
Det er bedst at placere store glaspartier mod syd. Her får man nemlig mest varme ind i boligen både om sommeren og om vinteren. Om sommeren har vi dog slet ikke brug for al den varme, som rammer boligen. Her er det også nødvendigt at kunne skærme af for solen, når den står højt. For eksempel vil et tagudhæng kunne tage det værste af middagssolen i sommerhalvåret.
Når solen står lavt om vinteren, vil solens energi fortsat kunne udnyttes til opvarmning af boligen. Almindelige tagudhæng er som regel ikke tilstrækkeligt brede til at tage al solen i sommerhalvåret. Her skal man ud i en overdækning, der er væsentligt bredere.
Solafskærmning
En fast solafskærmning kan udformes så sollyset i sommerperioden holdes ude, mens der stadig er lyst i rummet. Om vinteren, når solen står lavt, skal sollyset kunne komme gennem ruden og varme rummet op. Det kan opnås ved en vandret udvendig solafskærmning.
Hvis solafskærmningen ikke fungerer optimalt, kan mørklægningen lukke for meget dagslys ude, og der vil blive brug for kunstig belysning. Det kan være tilfældet med lodret udvendig solafskærning, som typisk er lameller, der bliver sat for vinduerne, og som kan åbnes og lukkes afhængig af, hvor meget sollys, du ønsker skal slippe ind.
Glastilbygning
Om vinteren vil en glastilbygning kunne give et ekstra tilskud af varme, fordi solens varme lukkes ind og opvarmer boligens facade. En glastilbygning uden på huset er også praktisk, hvis man ønsker at nyde solens stråler længere ud på efteråret, hvor det begynder at blive for koldt at sidde på terrassen.
For at kunne udnytte glastilbygningen optimalt skal mindst 50 procent af den være oplukkelig, og der skal etableres en god solafskærmning, så den ikke overophedes i sommermånederne men kan bruges hele året.
Glastilbygninger kan dog også reducere mængden af dagslys inde i boligen. Det kan der kompenseres for, ved at husets facade ud mod glastilbygningen åbnes mere op, hvor det er oplagt med en glasdør eller et vinduesparti, der går helt ned til gulvet.
Spar på strømmen med sollys
Ud over at bidrage med varme i boligen, kan du også spare på strømmen ved at lade dagslyset trænge ind, da du mindsker antallet af timer om året, hvor det er nødvendigt at tænde lyset. Jo højere vinduet sidder i facaden, jo længere trænger lyset ind i rummene. Og jo lysere overflader som vægge, lofter, vindueslysninger og vinduesplader er, jo bedre bliver dagslyset reflekteret og udnyttet.
Du kan også få et højere lysniveau ved at tænke over farven på de materialer, der er på udendørs belægninger tæt ved huset. En lys terrasse tæt på huset vil reflektere mere lys ind i huset end en mørk terrasse.
Dertil kan solen selvfølgelig også bruges til at opvarme solceller, der kan give strøm til huset.
