Dækning af skader ved stormflod

Hvem dækker skader efter stormflod?

Stormflod sidestilles med en katastrofesituation. Derfor kan man ikke forsikre sig mod stormflodsskader på traditionel vis.

Siden 1991 har Stormrådet – nu Naturskaderådet – udbetalt erstatning for skader forårsaget af stormflod fra den såkaldte Stormflodspulje, der udgøres af solidariske bidrag fra alle brandforsikrede. Alle brandforsikrede bidrager solidarisk med 30 kr. pr. år via deres forsikring.

Samtidig blev Stormflodsdækningen udvidet til at dække skader fra både oversvømmelse af hav, åer og søer.

Hvordan dækkes skader efter stormflod, og hvordan anmelder man skader?

Stormflodsordningen dækker som udgangspunkt direkte skader på bygning og indbo, hvis Naturskaderådet afgør, at der har været stormflod i det område, du bor.

Du skal dog have en brandforsikring af hus og/eller sommerhus for at kunne få dækket stormflodsskader. Det er både helårsboliger og sommerhuse, der kan dækkes. Der er forskel på selvrisikoen.

Tjek først om dine nuværende forsikringer dækker skaderne. Kig i forsikringsbetingelserne eller kontakt dit forsikringsselskab, hvis du er i tvivl.

Hvis dine nuværende forsikringer ikke dækker, og du har haft en stormflodsskade, skal du melde det til Naturskadebasen (tidligere Stormbasen).

Stormflodsordningen administreres af de enkelte forsikringsselskaber på vegne af Naturskaderådet, og forsikringssselskaberne opgør skaderne i henhold til ordningens regler. Du vil få besøg af en taksator, som vil gennemgå skaderne. Dit forsikringsselskab vil sende afgørelsen, om du er berettiget til dækning af skaderne samt evt. oplysninger om erstatningens størrelse.

Anmeldelsen skal normaltvis ske inden for to måneder efter, skaden er sket, men du kan søge dispensation for anmeldelsesfristen hos Naturskaderådet.

Hvor stor er selvrisikoen

Der er selvrisiko på skader forårsaget af stormflod. Selvrisikoen er den del, du selv skal betale ved en skade og er en procentdel af det samlede skadebeløb.

Der er forskel på selvrisikoen for erhvervsejendomme, fritidshuse og helårsboliger.

Pr. 19. oktober 2023 er selvrisikoen:

Stormflodsdækningen for bygningsdele ligner meget den dækning, som der er på den almindelige husforsikring. Du kan få "nyt for gammelt".

Dog er der 50 procents reglen, som siger, at hvis en beskadiget bygningsdel er forringet med mere end 50 procent, inden skaden er sket, trækkes værdiforringelsen fra i erstatningen. 

Derudover er der afskrivningstabeller på fx tæpper og hårde hvidevarer. 

Er det muligt at reparere frem for at udskifte, skal du regne med, at du får erstatning for en reparation. Du får kun nyt, hvis reparation ikke er mulig, eller hvis det er dyrere at reparere end at udskifte til nyt.

Det betyder fx, at en gipsvæg, der har stået under vand på den nederste 1 meter, vil blive repareret med udskiftning af den nederste del, som har været under vand. Du får som regel ikke en ny væg fra gulv til loft. 

For at få dækning er det et krav at genstanden, der skal dækkes, har været i kontakt med vandet. 

Det er også muligt at få dækket betaling til genhusning, hvis det drejer sig om helårsbeboelse. Du kan få dækning af omkostninger for genhusning inkl. flytning og evt. opmagasinering. Du kan få op til 24.000 kr. i tilskud, hvis du vælger at bo på egen grund i en skurvogn eller beboelsespavillon. 

Hvad dækker stormflodsordningen ikke?

Det er kun de emner, som har haft berøring med vand, der dækkes, og det skal være skader, der er sket på selve stormflodstidspunket. Indirekte tab som fx huslejetab dækkes ikke, ligesom indirekte skader, som fx sætningsskader og rustdannelse, ikke dækkes. Der er dog undtagelser – sætningsskader dækkes, hvis der er en direkte sammenhæng mellem oversvømmelsen og sætningen, og at sætningen opstår i umiddelbar forbindelse med oversvømmelsen. 

Desuden er der negativlisten, som er en liste over en række skader, der ikke dækkes, selv om der er tale om direkte skader. På denne liste findes bla:

• Skader, som kan dækkes af en anden forsikring.
• Løsøre i kældre, medmindre kælderen er godkendt og anvendes til beboelse. 
• Jord.
• Fast ejendom, der ligger uden for et dige.
• Haveanlæg, herunder terrasser.
• Garager og carporte.
• Trailer, campingvogne m.v.

Der findes flere punkter på negativlisten, men det omhandler hovedsaligt erhverv 

Du kan læse den fulde liste i Naturskaderådets dækningsvejledning.

Hvordan kan du begrænse skaderne før en stormflod?

Er der risiko for stormflod, er det selvsagt en god idé at sikre kostbart indbo, fx ved at hæve det over gulvet. Sørg også for at fjerne indbo fra kælderen.

Husk, at stormflodsdækningen ikke omfatter skader på indbo i kældre, med mindre den er godkendt til beboelse, hvilket de færreste kældre er. 

Hvordan begrænser du skaderne efter en stormflod?

Har du mulighed for at begrænse skaderne efter en stormflod - men undlader at gøre det - risikerer du, at dækningen nedsættes eller helt bortfalder.

Sørg for at:

• Pumpe vand væk fra ejendommen.
• Affugte ejendommen. Det bør ske i samarbejde – eller efter rådslagning – med professionelle, fx et skadesbekæmpelsesfirma. Ellers risikerer du især i omfattende sager, at du ikke får dækket dine udgifter til affugtning.
• Fjerne våd isolering fra vægge og gulve, hvis muligt.
• Tørre indbo og lign. af.

Tag gerne en håndværker med på råd. Håndværkeren kan bistå dig med en gennemgang af ejendommen, for at identificere yderligere fugtskader, så du hurtigst muligt kan forhindre dem i at udvikle sig yderligere.

Sørg for at tage billeder af alle skader og for at få en kvittering for eventuelle håndværkerydelser i forbindelse med udbedringsarbejdet.

Du skal være opmærksom på, at du kun får dækket dine udlæg, hvis Naturskaderådet vurderer, at skaderne skal dækkes af stormpuljen, eller hvis skaderne viser sig at være omfattet af en regulær forsikringsdækning.

På Naturskaderådets hjemmeside kan du læse mere om reglerne for dækning af skader efter stormflod.

Hvor forekommer stormflodsskader hyppigst?

Umiddelbart skulle man måske tro, at ejendomme langs vesterhavskysten er mere udsatte for stormflodsskader end ejendomme i resten af landet, Men sådan forholder det sig ikke helt.

Det skyldes, at de udsatte vestjyder gennem mange hundrede år har erfaret, at det er klogt bygge langt fra stranden og i øvrigt sikre sig med omfattende digeanlæg.

Derimod har man i andre dele af landet udnyttet kystnære områder mere offensivt, især i moderne tid. Derfor ligger mange kystnære sjællandske og fynske fritidshuse og beboelsesejendomme tæt på vandet og er af den årsag formentligt også mere udsatte for ekstremt høj vandstand.

Man kan i "Højtvandsstatistikker" se, hvor i landet der har været stormflod.