Spørg Bolius

Dækker forsikringen hvis taget ødelægges ved opsætning af solceller?

Jeg er ved at investere i et solcelleanlæg. Det er et nyt tag med nye typer af eternit - som efter sigende ikke er lige så holdbare som de gamle asbestholdinge.

Er det nødvendigt at tegne en ekstraordinær forsikring til selve arbejdet mod f.eks. brud i taget m.m.?

Mvh Robert

Hej Robert

Den almindelige husforsikring dækker ikke, hvis der sker et brud eller anden skade på taget i forbindelse med montering af solceller.

Hvis dem der monterer solcellerne laver en skade under arbejdet, som de kan gøres ansvarlige for, så vil de have en ansvarsforsikring, så jeg vil anbefale, at du tager en dialog med det firma om deres forsikringsforhold.

Alternativt skal du kontakte dit eget forsikringsselskab for rådgivning.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Anne Gaarde Slothuus, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden