Spørg Bolius
Bygger nyt hus - skal vi vælge integrerede solceller?
Hej Bolius
Tak for mange gode artikler - også om solceller. Vi er ved at få bygget et nyt hus, og overvejer at sætte (integrerede?) solceller på taget.
I skriver, at vi skal spørge specialister om valg af solcelle producent og økonomi.
Hvem er de specialister vi skal henvende os til?
Med venlig hilsen og tak Hanne
Hej Hanne B
Først og fremmest lyder det som en god idé at montere integrerede solceller. Det vil sandsynligvis kunne gøres ”billigere”, end hvis I fik solceller eftermonteret
Hvis I ønsker en ”heltagsløsning”, hvor det er selve tagbelægningen, der er solceller, vil jeg anbefale, I kontakter en leverandør/montør. Der findes forskellige løsninger som på hver sin måde kan noget. Nogle er klassiske paneler – effektivt men måske ikke de kønneste. Andre er særligt designede paneler, som ser flotte ud samtidig med det også er en solcelle.
Ønsker I at integrere solcellerne på en flot måde i den valgte tagbelægning, må I få jeres byggerådgiver/arkitekt til at lave en løsning. Størrelse af anlæg, type mv. må rådgiveren hente hos en energikonsulent eller leverandør.
Med venlig hilsen