Spørg Bolius

Busk der ikke bliver højere end 3 m høj, gerne med blomster?

Hej i Bolius

I beboerforeningen har vi nogle læbælter, som kommunen fra start af har beplantet med buske, som når op i 5 meters højde.

Desværre siger lokalplanen maksimalt 3 meter i højden, hvilket også ønskes af beboerne, ikke mindst de, som bor mod syd bagved. Så vidt jeg kan bestemme planten, er det en hvid kornel, som både udkonkurrerer alle andre buske og også spinger i skov på plæneområder, hvis den ikke slås ned med hård hånd.

Nu vil vi prøve total fjernelse og plante noget helt andet. Kan Bolius anbefale nogle velegnede buske til læbælte, gerne, men ikke nødvendigvis, med blomster? Planter som absolut kun når de 3 meter i højden? Gerne flere forskellige.

Venlig hilsen og på forhånd tak,

Erik L

Hej Erik

Der findes flere forskellige sorter af Viburnum, der kunne opfylde jeres ønske om både blomster og en begrænset højde. Bl.a. Viburnum rhytidopphyllum (Rynkeblad) eller Viburnum carlecephalum (Duftsnebolle).

Hvis I kan tåle en, der bliver lidt højere, maksimalt 4 meter når den er fuldt udvokset, så kan Viburnum opulus, på dansk kvalkved, også være et bud.

Sidstnævnte er hjemmehørende og tiltrækker både sommerfugle og andre bestøvere.

Andre muligheder kunne være sargentsæble, tørst, surbær eller blodribs.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Berit Rørbøl, haveekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden