Hvordan fjerner du dræbersnegle? Det kan være en udfordring at komme dræbersneglen til livs, men du kan forhindre dræbersnegle i at komme ind til dine grøntsager, bær og urter ved at sætte et sneglehegn op omkring køkkenhaven.
Du kan enten lave sneglehegnet selv eller købe det færdigt.
Hvordan laver jeg et sneglehegn?
For at lave et sneglehegn selv skal du bruge tynde metalplader, som du bukker i en vinkel, så der kommer et lille tag, som ligner et 1-tal set fra siden. Det lille tag skal være ca. 6 cm og vende mod det sted, hvor sneglene kommer fra.
Sneglehegnet skal være ca. 30 cm højt, og heraf skal de 10 cm af hegnet graves ned i jorden.
Hvad koster et sneglehegn?
Et færdigt sneglehegn kan købes flere steder bl.a. på internettet - søg på "sneglehegn" på Google, så dukker en del leverandører frem.
Et sneglehegn koster typisk fra 50 til 80 kr. pr. meter.
QUIZ: Hvor god er du til at bekæmpe dræbersnegle?
Er du ekspert i at bekæmpe dræbersnegle? Test dig selv med 6 spørgsmål, og bliv klogere på, hvor god du egentlig er til at bekæmpe dræbersnegle.
Må vi vise dig en quiz?
Her plejer at ligge en quiz. Vi kan desværre ikke vise dig quizzen, på grund af dine cookie-indstillinger.