Spørg Bolius
Beskatning udlejning sommehus og udlejning af værelse - er der forskel?
Hej Bolius
Hvordan bliver jeg beskattet når jeg
1. Udlejer sommerhus via feriepartner
2. Udlejer et værelse i min bolig
Er det samlet bundfradrag man kigger på
Venlig hilsen Jette B
Hej Jette B
Hvis du lejer sommerhus ud via Feriepartner og udlejningsbureauet automatisk indberetter lejeindtægten til Skattestyrelsen, vil du i år få et bundfradrag på 60.000 kr. Bundfradraget blev midlertidig hævet fra 41.800 kr. som et led i regeringens sommerpakke.
Hvis du udlejer et værelse i din helårsbolig, er du omfattet af nogle andre regler og kan vælge mellem to modeller:
1: En ny regel giver dig et skattefrit bundfradrag på 29.300 kr. i 2020, hvorefter du betaler kapitalindkomstskat af 60 procent af din indtægt ud over bundfradraget.
2: Alternativt kan du vælge et bundfradrag på 1,33 procent af ejendomsværdien, dog minimum 24.000 kr. Er du lejer eller andelshaver udgør bundfradraget 2/3 af den samlede årlige leje. Indtægt ud over bundfradraget er personlig indkomst.
Du kan læse mere på: Skat - du udlejer et værelse
Med venlig hilsen