Spørg Bolius

Beskæring af hassel

Jeg har to hasselbuske/træer kan de skæres ned til ca. 2 meter -  og vil de komme med frugter derefter?

Mvh Jens

Kære Jens

Den bedste måde at beskære hassel på er ved at udtynde i busken. Det gøres ved at fjerne de ældre grene helt nede ved jorden. Det giver både lys og luft til de nye stængler. Nu ved jeg ikke hvor store eller hvor gamle dine hasselbuske er, men en god tommelfingerregel er at fjerne ca. 1/4 af de ældste grene. Derved fastholder du fortsat nogle grene i fuld vækst og kan dermed sikre dig et bedre udbytte. Denne proces kan du gentage hvert eller hvert andet år, alt efter størrelsen på dine buske. Det bedste tidspunkt for beskæring af hassel er inden løvspring dvs. fra januar til marts. De afskårne grene kan bruges i kvashegn, som opbinding i bede i køkkenhaven eller til klatrende planter.

Jeg håber du fik det svar du søgte. Rigtig god arbejdslyst.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Louise Axholm, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden