Spørg Bolius

Arbejder ikke gjort færdigt, fået faktura selv om firmaets CVR nummer er ophørt - vi har mundtlig aftale, skal vi betale?

Hej igen.

Vi har lige købt nyt hus og skulle lave badeværelse lidt om.

Efter vi havde kontaktet en murer (Murerentreprise) og fik aftalt (mundtligt) det der skulle laves. Aftalt pris Dkr.17.000,- Er aftalt pris med eller uden moms?

Han spurgte om vi kunne overføre Dkr.10.000, - her og nu via Mobilpay, som dækning af "diverse", det gjorde vi så.

Vi har selv købt nye fliser som han skulle sættes op (gulvet) og vi havde en pakke med ca. 25 andre fliser som han skulle bruge til væg (anslået forbrug ca.17).

Han brugte alle fliser, men ikke på aftalt sted i badeværelse og det udførte arbejde var ikke tilfredsstillende, skæve fuge, højdeforskel på fliserne, mv..

Da vi viste fejlene er han startet på ny. Stadigvæk er vi ikke tilfreds med resultatet. 12/3-2019 fik jeg en faktura på Dkr.7.000,- (uden moms) med indbetaling samme dag, er dette ok? Når jeg søger på hans virksomhedens CVR nummer kan jeg se at virksomheden er ophørt per 25/2-2019.

Vi ønsker ikke at betale resten før han kommer igen (igen) og udbeder fejlen.

Hvad kan vi gøre nu virksomheden er ophørt, stadigvæk ikke er tilfreds og mangler at indbetale restbeløbet.

Herman

Arbejder ikke gjort færdigt, fået faktura selv om firmaets CVR nummer er ophørt - vi har mundtlig aftale, skal vi betale?

Hej Herman

Det lyder ikke godt. Hverken med arbejdet, regningerne eller hans firma generelt. Det lyder direkte som om han arbejder sort for jer.

Først og fremmest SKAL han oplyse priserne til jer som private forbrugere inklusiv moms. Det er fint at skrive beløbene uden moms på en regning, men så skal de 25 % tillægges til sidst.

Men hvis I har indgået aftale med mureren om ikke at lave det med regning, så er 17.000 kr. jo bare 17.000 kr.

I skal selvfølgelig ikke betale for arbejdet, hvis det ikke lever op til forventningerne og alm. tolerancer og standarder.

Men der er så nok en risiko for, at han slet ikke kommer tilbage. Og så har I endda betalt for meget allerede i de allerede betalte 10.000 kr. Ergo må I få et møde med ham, hvor I aftaler hvordan I kan komme videre.

I skal videre have arbejdet udført på regning. Men det kan vise sig svært, hvis firmaet ikke eksisterer… og derfra er der så ikke megen hjælp at hente. Sager som disse bliver afvist i Ankenævnene mv. med det samme, når der er tale om sort arbejde.

Jeg ønsker jer held og lykke med det.

Med venlig hilsen

Kilder, henvisninger og metode

Spørg Bolius: Dette er et brevkassesvar fra Videncentret Bolius’ gratis brevkasse. Her kan alle stille et spørgsmål om deres bolig. Emnet undersøges og besvares af en uvildig fagekspert med ekspertise på netop det emne. Spørg Bolius her.

Alle bidragsydere:

  • Morten Mathiasen, ekstern fagekspert

Aktuelt på forsiden

Vis resten af forsiden