Når de små ærtespirer er skudt godt frem, er det tid til at give ærterne lidt pleje. De små planter kræver ikke meget, men der er et par små opgaver, du kan udføre løbende, efterhånden som ærterne vokser og bliver større.
Lug
Ærternes slyngtråde skelner ikke mellem espalier og ukrudt, når de vokser sig større, så fjern ukrudtet omkring planterne, inden ærterne får viklet sig helt ind i det. Ukrudt kan også virke hæmmende på væksten hos nogle ærtesorter, så fjern løbende ukrudt, så du undgår konkurrence.
Vær bl.a. opmærksom på snerler - planter med lange, slyngende stængler og grønne og spydformede blade - der hurtigt snylter på ærternes espalier og kan overtage og udkonkurrere ærterne, hvis du ikke får den fjernet dem med det samme.
Har en snerle allerede fået fat i dine ærter, skal du ikke forsøge at befri planterne, da du risikerer at skade ærteplanterne unødigt. Kap i stedet snerlernes stængel over jordoverfladen, hiv eller grav rødderne op, hvis det er muligt, og lad snerlernes stængel visne mellem ærterne.
Vand
Ærter har ofte et meget lille rodnet i forhold til plantens størrelse, og kan derfor være følsom over for tørre perioder, særligt i foråret og den tidlige sommer inden og under blomstring. Får ærterne ikke nok vand under blomstring, falder blomsterne af, og du får en ringere høst.
Mangel på vand i længere perioder hen over sommeren, kan også svække planterne, der så bliver mindre modstandsdygtige over for angreb af skadedyr og sygdomme. Samtidig kan vandmangel resultere i melede og små ærter. Så sørg for at holde jorden fugtig.
Strø kompost
Ærteplanterne har en særlig evne til at holde på kvælstof i jorden, og har derved rig adgang til netop dette næringsstof. Du behøver derfor ikke bekymre dig det store omkring gødning, men kan nøjes med at strø lidt kompost ud mellem planterne 1-2 gange i løbet af sæsonen, hvis du har det til rådighed.
Skadedyr og sygdomme
Sunde og stærke planter er mere modstandsdygtige over for sygdom. Vander du godt og fjerner unødig konkurrence, har du allerede hjulpet dine ærter godt på vej til en god høst.
Særligt risikoen for meldug - en art svamp, som ofte rammer planter, der har det lidt for varmt og tørt - kan du minimere ved at sørge for at de får den rette mængde vand.
Et af de skadedyr, der oftest ses på ærter, er ærtevikler. Angreb af ærtevikler ses som en lille larve i de modne bælge, der har spist af ærterne.
Når først angrebet er opdaget, er det for sent at gøre noget ved det, for skaden sker allerede i begyndelsen af juli, når ærtevikleren lægger sine æg i de blomstrende blomster på ærterne.
Begræns risikoen for angreb ved enten at vælge tidlige sorter, der blomstrer, før ærtevikleren lægger æg, eller ved at dække de blomstrende ærter til med fiberdug, så ærtevikleren ikke kan komme til blomsterne.
Så
Har du ikke allerede sået dine ærter, kan du nå det frem til midten af juni hvor du fortsat kan så ærter, og stadig nå en rimelig høst. Sår du senere, kan du også nå en lille høst, men det afhænger meget af vejret i sensommeren, om ærterne kan nå at modnes.
Støt
Har du ikke allerede sat støtte op til dine ærter, er det med at komme i gang - særligt med de højeste af ærtesorterne. Hvis ærterne når at blive for lange, risikerer du, at de vikler sig ind i hinanden på jorden.
Du kan lave et espalier, som ærteplanterne kan klatre opad, ved at spænde snore ud mellem to pinde, eller spænde et gammelt metalhegn ud mellem to hegnspæle.
Nogle af de lave sorter behøver ikke nødvendigvis espalier eller anden ekstra støtte, men kan fint bruge hinanden til at vokse op ad.