Hvornår er det relevant med en ældrevenlig ejerbolig?
Det bedste tidspunkt at overveje, om du har behov for en bolig, der er indrettet ældrevenligt, er, før du får behov for det. Det kan være, at du som de fleste andre ønsker at indrette dit hjem, så du kan blive boende længst muligt i eget hjem.
Men det kan også være, at haven er svær at overkomme, at huset føles for stort, samt at det koster penge og energi at holde det.
Det er en god idé at skifte bolig, inden du bliver nødt til det, fx på grund af et eventuelt svigtende helbred – og inden du måske selv mister overblikket over, hvor og hvordan du kommer til at bo. Derved kan du lære området at kende, undersøge mulighederne for aktiviteter og fællesskaber i det nye område samt få etableret godt naboskab.
Ældrevenlige boliger er karakteriseret ved at være overkommelige at holde og være nemt tilgængelige og lette at færdes uhindret i. En ideel ældrevenlig bolig ligger tæt på offentlig transport, indkøbsmuligheder, natur og kulturtilbud. Den er i ét plan uden trapper eller niveauspring, og den har terrasse.
Gulvbelægningen er jævn, fast og skridsikker, der er brede passager og godt med frirum, så du – hvis det skulle blive nødvendigt - kan manøvrere rundt med en stok, rollator eller kørestol i hele boligen – inklusive badeværelset.
Huse med kælder, stue og 1. sal er ofte for store og upraktiske. Det mest optimale er en bolig i et plan, en lille have eller terrasse, og nem adgang ind og ud af boligen.
Er din nuværende bolig egnet til alderdommen?
Hvis din eksisterende bolig skal fortsætte med at være dit hjem mange år efter, du er gået på pension, kan du overveje, om den er anvendelig ud fra disse parametre:
- Hvordan er adgangsforholdene? Trapper kan være gode for dig, da de holder musklerne i gang, men de kan samtidig udgøre en faldrisiko. Vær obs på trappens forløb, fx om der er håndlister i begge sider, og om er trinet dybt nok og ikke for glat. Det er også vigtigt, at stigningerne tilpasset, så trappen ikke er for stejl. Trappen skal være god at gå på, og der bør ikke være mere end et par trin fra gaden og ind i boligen.
- Er der soveværelse og wc-rum på samme etage? Det kan være en stor fordel. Når vi kommer op i årene er der mange, som får brug for at anvende toilettet flere gange i løbet af natten. Her er det rart at man ikke skal begive sig ud på trapper eller har andre større forhindringer på vejen.
- Er der plads til at bevæge sig rundt? Hvis dit hus har lange gange og smalle døre, kan det være en udfordring at komme rundt med hjælpemidler som fx rollator. Sørg for at der er mindst 1 meters bredde i gangarealer - og mindst 1,3 meter, hvis der er indbygningsskabe, døre eller andet som åbner op i gangarealet. Døre skal have en fri bredde i åben position på mindst 77 cm.
- Er hverdagens aktiviteter nemme at komme til? Praktiske gøremål som tøjvask, opvask, placering af service og madvarer og lignende, er måske gøremål du ikke tænker over til dagligt. Men det er vigtigt at arbejdshøjden er tilpasset, så du ikke skal strække dig for langt eller bruge skamler o.lign. for at kunne nå, og samtidig ikke skal bukke dig for langt ned eller ligge på knæ for at få vasket tøj eller sætte service på plads.
- Hvordan fungerer husets opvarmning? At få varme i huset er essentielt, og hvis du har et manuelt fyr med træpiller eller en brændeovn som anvendes som en del af opvarmningen, skal du måske overveje at konvertere til en løsning som ”passer sig selv”. Om det er fjernvarme eller en varmepumpe kommer an på, hvilke muligheder der er i dit boligområde.
- Hvor meget skal boligen vedligeholdes? Skal dit hus vedligeholdes ofte, eksempelvis males, kalkes eller pudses. Er der tag som kræver hyppige eftersyn som fx stråtag, fladt tag, understrøget tegltag? Er vinduer placeret så højt, at der skal anvendes stige for at pudse dem? Så sørg for at du har lagt disse poster ind i dit budget, så du har mulighed for at hyre en fagmand til at udføre opgaven, hvis du pludselig ikke selv kan.
- Hvor overkommelig er haven? Haven skal være i et omfang, som er til at overskue. Den skal måske omstruktureres, så den bliver mere ældrevenlig og kan håndteres med enkle hjælpemidler. Hvis der er hæk, som skal klippes og beskæres, bør man overveje et alternativ eller sikre sig, at man kan hyre hjælp. Der skal gerne være niveaufri adgang fra boligen og ud på en terrasse, hvor man kan sidde og få lys og luft.
Hvor stor en ældrevenlig ejerbolig har du behov for?
Pladsbehovet afhænger naturligvis af, om du er alene, eller I er et par, om du vil have plads til gæster og eventuelt overnattende gæster, børn eller børnebørn.
Det kan være, at du er vant til et stort hus og har svært ved at forestille dig at bo på færre kvadratmeter. Det er dog ikke sikkert, du bruger alle rum i det daglige, og sædvanligvis er det jo sådan, at de fleste orker mindre med alderen.
Det samme gælder størrelsen af haven. Nogle steder har man fx egen terrasse og en mindre have, der vender mod grønne fællesarealer, som du, i fællesskab med andre, betaler for at få holdt pæne.
Derfor bør din seniorbolig ikke være større end dit reelle behov – hverken inden- eller udenfor. Har du ofte overnattende gæster, er det i sagens natur relevant med et gæsteværelse. Men hvis du også vil have kontor og har en hobby, der kræver god plads, kan det måske være samme rum som gæsteværelset.
På den anden side viser en tidligere spørgeskemaundersøgelse blandt seniorer i Aarhus Kommune, at det kun er de færreste af de seniorer, som forventer at flytte, der vil lade sig nøje med boliger på under 80 kvadratmeter. Det kunne tyde på, at mange seniorer ikke vil gå på kompromis med antal værelser eller boligens størrelse.
Skal boligen være del af et fællesskab?
Det kan for mange være en gevinst, hvis boligen er en del af et fællesskab, evt. et egentligt seniorbofællesskab, hvor du kan danne netværk med ligesindede og undgå ensomhed og isolation. Her kan der være et fælleshus, bl.a. med gæsteværelser, som dine gæster kan bruge.
Graden af fællesskab i et seniorbofællesskab bestemmes som regel af de beboere, der bor der. Det kan fx være, at du og andre i bofællesskabet vil sætte pris på en ordning med fællesspisning. Der kan også være fællesrum som kan anvendes til mange forskellige formål, fx reparationsværksted, håndarbejde, gymnastiksal eller andre fælles aktiviteter.
Selvom du ikke er interesseret i fællesspisning, kan du i et bofællesskab fx nyde godt af fælles snerydning, pasning af græsplæner og måske et motionsrum.
Men husk at overveje, om du ønsker at deltage aktivt i fællesskabet, eller om din tid er optaget af familien eller andet. Det forpligter at bosætte sig i et fællesskab, hvilket for nogle kan ende med at være en belastning.
Seniorbofællesskaber er populære
Udbuddet af seniorbofællesskaber er stigende, hvilket er i god tråd med befolkningsudviklingen. Vi bliver flere og flere ældre, og i 2040 vil hver 4. dansker være over 65 år.
Der er mange ældre på venteliste til bofællesskaber. En undersøgelse blandt seniorbofællesskaber fra 2020 viser, at der står 34 personer på venteliste i gennemsnit til hvert bofællesskab. På den baggrund estimerer vi, at der står godt 8.000 på venteliste til seniorbofællesskaber på landsplan.
I RealDanias seneste opgørelse (for 2022) var der knap 11.000 eksisterende og planlagte boliger i seniorbofællesskaber i Danmark.
Hvordan finder du en ældrevenlig ejerbolig?
Det nemmeste er selvfølgelig at søge på nettet eller spørge nogle ejendomsmæglere i det aktuelle område. Men du kan også søge råd hos venner og bekendte. Derved kan det være, du finder steder, der ikke findes på nettet eller som ejendomsmægleren ikke kender til, fordi der ikke umiddelbart er boliger til salg.
Der findes mange enklaver af ældrevenlige ejerboliger og mange med andel i et fælleshus. Ligeledes er mange nyere rækkehuse og etageejendomme med elevatorer er indrettet på en måde, så de opfylder kravene til en god seniorbolig.
Du kan også kigge efter boligselskaber, andelsforeninger eller arkitekter, som har speciale i at bygge ældrevenlige boliger. Der kan være nogle, der er i gang med et projekt, som du kan komme med i.
Det kan også være, at det er din nuværende bolig, der er din kommende seniorbolig. Hvis du fx bor i etplansparcelhus, har du allerede en grundlæggende ældrevenlig indretning uden trapper og kælder. Så skal der ikke bygges meget om, før du – selv hvis man får brug for hjælpemidler eller endda kørestol – kan bevæge dig rundt i huset. Her kan du have gavn af at kontakte en arkitekt med erfaring på området, ældresagen, eller publikationer og anvisninger i ældrevenligt byggeri og indretning.
Kan du få økonomisk støtte?
Som udgangspunkt er der ikke støtte til ejerboliger, men hvis du får et varigt fysisk handicap, kan du søge om hjælp i din kommune til hjælpemidler og boligindretning. Det kan fx være opsætning af greb på badeværelse eller fjernelse af dørtrin.
Er du folkepensionist, bor i din egen bolig og har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, har du mulighed for at søge om boligstøtte.
Billedserie: Vi nyder, at vi flyttede i tide
Klik for større billeder og swipe for flere billeder